Efter blot et par måneder som husejer har Medina sat lukushjemmet til salg.

Sangerinden Medina skal på jagt efter et nyt sted at bo. Hun har netop sat huset på Islands Brygge i København til salg efter blot et par måneder. Pris? Svimlende 19,5 millioner kroner.

Det afslørede Ekstra Bladet for et par dage siden.

I starten af april fortalte Medina ellers meget begejstret om sin nye bolig, som hun købte i december:

»Jeg er så stolt af, at jeg har købt mit eget fucking hus for første gang. Det er en kæmpe milepæl, og jeg er så stolt af det. Når alle dem, jeg elsker, kommer og besøger mig, siger de: ’Wow, det her er dit sted. Hvor er vi stolte af alt det, du har opnået,« sagde hun til BT til Zulu Awards.

Nu forklarer hun så, hvorfor hun alligevel har valgt at flytte:

»Jeg har brug mere 'privacy'. Der er mange ude på Bryggen, og det er fantastisk, men jeg har brug for mere stilhed,« forklarede hun, da BT mødte hende til Elle Style Awards.

Medina var blandt de mange kendte på den røde løber til Elle Style Awards i DR Koncerthuset. Hun var iført en grøn kjole fra designeren Elsa Adams.
Medina var blandt de mange kendte på den røde løber til Elle Style Awards i DR Koncerthuset. Hun var iført en grøn kjole fra designeren Elsa Adams. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Hvor skal du flytte hen nu?

»Det vil tiden vise! Jeg er spændt på at finde ud af det,« lød det fra den 33-årige sangerinde, der altså endnu ikke har fundet et godt bud på et nyt hjem.

Et er dog sikkert: Der skal også være plads til Medinas kæreste, modellen Sebastian Lund, som hun har dannet par med siden foråret.

»Vi bor allerede sammen,« afslørede hun.

Du kan se flere billeder af Medinas lækre bolig ved at klikke HER.