Efter planen skulle sangerinden Medina i aften have festet med den barmfagre Baywatch-stjerne Pamela Anderson, der lige nu gæster København.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men Medina opholder sig i USA og kan derfor ikke nå hjem for at feste med Pamela Anderson.

Tilbage i juni skrev Baywatch-stjernen ellers på sin Twitter-profil, at hun så meget frem til at møde og feste med sangerinden - og Medina var til gengæld stolt og beæret over at have Pamela Anderson blandt sine fans.



- Lader dig vide, hvor jeg spiller asap. Eeelsker at du elsker mig, skrev Medina i et svar på Twitter.

Kender ikke sin 'veninde'
Pamela Anderson havde mere end svært ved at huske sin nye danske veninde, da en af bt.dk's journalister mødte stjernen søndag. Bt.dk's journalist spurgte hende som det første om, hvad hun "synes om Medina".

- Medina hvem?

- Medina, den danske sangerinde.

- Åh, det er fordi hun er en dyrerettighedsforkæmper, svarede hun.

Efterfølgende kunne hendes manager dog fortælle, at hun havde forvekslet Medina med Sanne Salomonsen.

Udover festen, der går under navnet Hjelmbaks Scandinavian Style Mansion Fest, mandag aften skal Pamela Anderson også skrive autografer i shoppingcentret Fisketorvet mandag middag.Det er den barmfagre stjernes første besøg i Danmark, og når hun indtager festen mandag aften på Hotel Skt. Petri bliver det som værtinde for arrangementet. Den såkaldte Style Mansion-fest skal fremme dansk mode i udlandet.