Kærligheden skal angiveligt være bristet mellem 23-årige Lili Reinhart og den fire år ældre Cole Sprouse.

Ifølge adskillige amerikanske medier er stjerneparret, der er kendt fra Netflix-serien 'Riverdale', gået fra hinanden efter at have dannet par i tre år.

Det skriver blandt andre E! News, Entertainment Tonight og Page Six.

Ifølge sidstnævnte medie, som angiveligt har fået oplysningen bekræftet af en kilde 'tæt på parret', gik de to fra hinanden for nylig og er ikke længere i karantæne sammen som følge af covid-19.

Lili Reinhart og Cole Sprouse.
Lili Reinhart og Cole Sprouse.
Vis mere

Hverken Lili Reinhart eller Cole Sprouse har udtalt sig om det angivelige brud. De to har dog ikke delt billeder af hinanden på sociale medier i flere måneder.

Lili Reinhart og Cole Sprouse har dannet par 'on and off' i tre år, men især den seneste tid har der været kurrer på tråden, da der i medierne har været spekulationer om, hvorvidt den tidligere Disney-stjerne Cole Sprouse havde været Reinhart utro med modellen Kaia Gerber.

Rygter, som Cole Sprouse i april afviste på de sociale medier.

Han og Lili Reinhart blev kærester i 2017. Samme år som Netflix-serien 'Riverdale' fik premiere. I serien har de to spillet kærester i størstedelen af afsnittene som karaktererne Jughead Jones og Betty Cooper, men også her er de gået fra hinanden.

Modellen Kaia Gerber, som der tilbage i april gik rygter om, at Cole Sprouse har været utro med.
Modellen Kaia Gerber, som der tilbage i april gik rygter om, at Cole Sprouse har været utro med. Foto: ANDREAS SOLARO
Vis mere

Det er ikke første gang, der florerer rygter om, at de to er gået fra hinanden. Så sent som i juli 2019 var Reinhart ude og dementere et påstået brud på Twitter.

'I skal ikke tro på alt, hvad I læser på internettet, unger. Og nyhedskilder burde prøve at være mindre modbydelige. 'Troværdige kilder' mig i røven,' skrev den dengang rasende skuespillerinde.

Denne gang tyder det dog på, at der er noget mere hold i rygterne.

I hvert fald kom kæresten til parrets 'Riverdale'-kollega Skeet Ulrich, der spiller FP Jones i serien, til at afsløre lidt for meget, da hun og Skeet Ulrich for nylig svarede på spørgsmål fra fans på Instagram.

Et af spørgsmålene lød nemlig, hvorvidt Skeet Ulrich synes, at Cole Sprouse og Lili Reinhart er et 'sødt par'.

Skeet Ulrich svarede: 'Ja, jeg synes, de er et meget sødt par', hvortil hans kæreste rettede ham og sagde: 'De var et meget sødt par'.

Men som nævnt, så har de to hovedpersoner i det angivelige brud endnu ikke kommenteret rygterne, og derfor skal det ikke kunne siges med sikkerhed, hvorvidt de holder stik eller ej.

Ud over 'Riverdale' er Lili Reinhart kendt for sin rolle i filmen 'Hustlers', mens Cole Sprouse nok bedst kan huskes for sin barndomsrolle i serien 'Hannah Montana'. Han havde desuden en lille rolle i 'Venner', hvor han spillede Ross' søn.