I en alt for tidlig alder af kun 52 år sagde verden farvel til vores allesammens Dylan.

Nu har Luke Perrys jordiske rester fundet sit sidste hvilested.

Skuespilleren blev kremeret og hans aske blev efterfølgende spredt på hans farm i delstaten Tennessee.

Luke Perry ejede et landssted i byen Vanleer, og det er her, hans sidste hvilested er. Og netop farmen i Tennessee-byen betød noget helt særligt for Perry.

Luke Perry sammen med hans forlovede Wendy Madison Bauer. CHRIS DELMAS / AFP
Luke Perry sammen med hans forlovede Wendy Madison Bauer. CHRIS DELMAS / AFP Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

Han købte stedet tilbage i 1995 og boede der sporadisk i lidt over tyve år. Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Han havde spillet med i filmen 8 seconds, hvor han var blevet interesseret i at drive en kvæg-farm.

Derfor købte han ejendommen.

TMZ skriver, at der vil blive holdt en ceremoni for de nærmeste pårørende på et senere tidspunkt.

Luke Perry døde af et massivt slagtilfælde 4. marts.

I sin sidste stund havde han både sin forlovede Wendy Madison Bauer, sin ekskone Minnie Sharp, børnene Jack og Sophie, mor Ann Bennett, stedfar Steve Bennett, bror Tom Perry, søster Amy Coder og andre af de nærmeste familiemedlemmer og venner.

Udover sin rolle i den populære teenageserie Beverly Hills, så var han senest også kendt for at medvirke i tv-serien Riverdale.

Luke Perry skulle have været gift ved et sommerbryllup med sin forlovede Wendy Madison Bauer.