Den 43-årige model Katie Price er blevet løsladt.

Det sker, efter hun fredag aften blev anholdt for at have brudt et polititilhold mod sin eksmand Kieran Hayler og hans nuværende forlovede Michelle Penticost. Det skriver Daily Mail.

Katie Price skulle fredag aften have skrevet særdeles grænseoverskridende beskeder til både eksmanden og hans forlovede.

Politiet i Sussex bekræfter over for Daily Mail, at en kvinde i 40erne blev anholdt i området Partridge Green, hvor Katie Price har bopæl.

»Vi kan bekræfte, at Michelle Penticost fredag aften har modtaget en række beskeder, der indeholdt alvorlige trusler og fornærmelser,« siger KieranHaylers talskvinde til The Sun.

Polititilholdet trådte i kraft i 2019 og løber fem år frem.

Det trådte i kraft, efter Katie Price verbalt skulle have overfaldet Michelle Penticost på en legeplads.

Katie Price har tidligere beskyldt Kieran Hayler for at groome og voldtage mindreårige piger.

Det har Kieran Hayler afvist, at han har gjort.

Men det er ikke første gang, at Katie Price er på kanten med loven.

I slutningen af september blev hun anholdt, efter hun var involveret i en bilulykke, hvor hun angivelig var påvirket af stoffer og alkohol.

Så sent som i november blev hun smidt af et fly, efter hun nægtede at bære mundbind, da hun snakkede i telefon med sine børn.