En fyreseddel.

Det var, hvad Hertuginden af Cambridge, Kate Middleton, stak i hånden på sin assistent gennem mange år, da assistenten for nyligt vendte hjem fra sin egen bryllupsrejse.

Det skriver The Sun, som desuden kalder fyringen for den seneste udvikling i den royale splid med prins William og Kate Middleton på den ene side og prins Harry og hertuginde Meghan på den anden.

Det britiske medie har angiveligt informationerne fra royale kilder, som beretter, at fyringen blandt andet er sket i kølvandet af, at Harry og Meghan har valgt at forlade velgørenhedsfonden 'The Royal Foundation', som William og Harry oprettede sammen for et årti siden.

Prin Harry, Duke of Sussex og Meghan, Hertuginden af Sussex.
Prin Harry, Duke of Sussex og Meghan, Hertuginden af Sussex. Foto: MICHELE SPATARI
Vis mere

Det skyldes, at Harry og Meghan starter deres egen fond i stedet.

Den 32-årige assistent ved navn Sophie Agnew har ellers arbejdet for Kate Middleton i syv år og bliver af flere britiske medier kaldt for hertugindens 'mest loyale hjælper'.

Det er splittet mellem de to royale par, som eftersigende har gjort assistentens arbejde overflødigt, siger kilderne til The Sun, der også har snakket med en af assistentens veninder.

»Sophie arbejdede så hårdt for Kate (Middleton, red.). Hun elskede sit arbejde og ofrede en masse for jobbet. Vi har alle været meget chokeret over fyringen, fordi den var så uventet,« siger veninden.

Prins William og Kate Middleton med prins Louis i armene tilbage i 2018.
Prins William og Kate Middleton med prins Louis i armene tilbage i 2018. Foto: ISABEL INFANTES
Vis mere

Opbruddet mellem de to royale par begyndte tidligere i år, da Harry og Meghan - der også har titlerne hertug og hertuginde af Sussex - forlod den husstand, de indtil da havde delt med William og Kate i Kensington Palace.

Parret valgte samtidig at udpege deres egne, særskilte kommunikationsmedarbejdere, og de oprettede deres egen Instagram-konto, hvilket formåede at opdele de to royale pars forpligtelser endnu mere.

Ifølge det britiske medie var det meningen, at Sophie Agnew skulle have det overordnede overblik over alle personlige assistenter - både Kate og Williams samt Harry og Meghans - men fordi de to sidstnævnte er flyttet ud, er der ikke længere brug for Sophie Agnew.

Sophie Agnew er ifølge New York Post den anden kvindelige assistent, som har sagt farvel og tak til Kate Middleton lige efter at være blevet gift. Kate Middletons tidligere private sekretær, Rebacca Deacon, forlod dog jobbet af egen vilje tilbage i 2017.