Beklager, piger, I kan vist godt pille plakaterne ned igen. Kaptajn Jack Sparrow har igen fundet sig en mage.

Den 51-årige amerikanske filmstjerne Johnny Depp er ifølge People Magazine blevet gift med 28-årige Amber Heard.

De to skuespillere blev mødte hinanden i 2011 under optagelserne til »The Rum Diary«, og allerede året efter, da Depp var blevet skilt fra sin kone gennem 14 år, Vanessa Paradis, var deres forlovelse en realitet.

Foto: HANNAH MCKAY
Vis mere

Men i tirsdags, fortæller en kilde til People Magazine, smedede Depp og Heard deres liv sammen under en bryllupssceance i deres hjem i Hollywood.

Magasinet mener at vide, at en større bryllupsfest på Depps private ø i Bahamas ligger forude for parret.