Ben Affleck og Ana de Armas er ikke længere kærester.

Hollywood-parret blev linket sammen sidste forår, da de optog filmen 'Deep Water in New Orleans', men nu skulle det altså være slut, skriver magasinet People.

»Ben dater ikke længere Ana,« udtaler en anonym kilde til kendis-mediet.

»Hun afsluttede det. Deres forhold var kompliceret. Ana vil ikke være fast placeret i Los Angeles, hvor Ben har sine to børn (som han deler med skuespillerinden Jennifer Garner, red.).«

Ana de Armas
Ana de Armas Foto: VALERIE MACON
Vis mere

»Det her var helt gensidigt, og noget, der er helt venskabeligt,« lyder det fra en anden anonym kilde, der mener, at de er to forskellige steder i livet, men at de har dyb respekt og kærlighed til hinanden.

48-årige Ben Affleck og 32-årige Ana de Armas blev første gang spottet sammen på en tur til Cuba, hvor hun kommer fra. Senere var de på en romantisk ferie sammen til Costa Rica, før de tog tilbage til Los Angeles, hvor de angiveligt nåede at flytte sammen.

Professionelt kan Ana de Armas forhåbentlig snart opleves i biograferne, hvor hun medvirker i den nye James Bond-film 'No Time to Die'.

Her kan du se Ben Affleck og Ana de Armas sammen sidste sommer:

Ben Affleck har tidligere været sammen med Hollywood-stjerner som Jennifer Lopez, Gwyneth Paltrow og førnævnte Jennifer Garner:

Med Jennifer Lopez i 2003.
Med Jennifer Lopez i 2003. Foto: MIKE BLAKE
Vis mere
Med Jennifer Garner i 2013.
Med Jennifer Garner i 2013. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere
Med Gwyneth Paltrow i 1998.
Med Gwyneth Paltrow i 1998. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere