Det er de færreste kendisser, som formår at holde deres privatliv skjult for offentligheden.

Så meget desto mere imponerende er det, at Hollywood tilsyneladende har fået et 'nyt' par.

Komikeren Bill Hader og skuespilleren Anna Kendrick er nemlig begyndte at date – og det har de faktisk gjort i et helt år, uden medierne har opfattet det.

»De er begge meget private mennesker, og med pandemien oveni, har det været let at gå stille med dørene,« lyder det fra en unavngiven kilde til People Magazine.

Bill Hader var i mange år en del af det populære program 'Saturday Night Live'.
Bill Hader var i mange år en del af det populære program 'Saturday Night Live'. Foto: Jean-Baptiste Lacroix
Vis mere

Kilden fortæller også, at Anna Hendrick er virkelig, virkelig glad.

Et af de steder, som mange bruger til at offentliggøre livets store og små glæder - – og nedture for den sags skyld - – er de sociale medier.

Men her har 36-årige Anna Kendrick afstået fra at dele noget med Bill Hader, som har kunne give et hint om, at de to er begyndt at date.

Bill Hader har slet ikke sociale medier.

De to har arbejdet sammen flere gange i filmene 'Scott Pilgrim vs. the World' fra 2010 og 'Noelle' fra 2019.

Bill Hader var fra 2006 til 2017 gift med instruktøren Maggie Carey, og de fik sammen tre døtre.

People har forsøgt at få en kommentar fra Bill Hader og Anna Kendrick, men dette er ikke lykkedes.

Andre læser også