Los Angeles Mission, der hjælper den amerikanske storbys borgere i nød, er noget frustrerede over verdensstjernen Kanye West.

Det fortæller kilder med indsigt i organisationens arbejde til TMZ.

Under et besøg sidste år lovede rapperen nemlig guld og grønne skove, i form af at ville de hjælpe hjemløse med at finde både bolig og arbejde gennem sine egne virksomheder.

Det er dog ikke noget, man har mærket noget til siden, beretter de unavngivne kilder til mediet.

Det var i november sidste år, at Kanye mødtes med organisationens ledere, hvor han fremlagde de ambitiøse planer.

Siden har ledelsen flere gange forsøgt at række ud til rapperen – alt sammen uden held.

Tidligere har rapperen da også gjort sit for at hjælpe de hjemløse.

Blandt andet ved at donere 1000 måltider og opfordre Los Angeles' borgere til at melde sig som frivillige og hjælpe til i organisationen.