Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

For år tilbage arbejdede Mascha Vang for eventbureauet GirlSquad.

En arbejdsdag som eventpige kan se meget forskellig ud fra dag til dag.

Eksempelvis har den kendte influencer før fået til opgave at dele flyers ud i Bella Centeret - på rulleskøjter, vel at mærke. Men det er altså langt fra den oplevelse, der skiller sig mest ud, når Mascha Vang ser tilbage på sin tid i GirlSquad. En weekend endte hun og kollegerne nemlig til et arrangement med en helt særlig gæsteliste.

»Vi blev hyret til at klæde os ud som Playboy Bunnies til et event på Gavnø Slot hos baron Otte Reedtz-Thott, hvor Frederik og Mary også var til stede,« fortæller hun i sin nye bog 'Mascha' og fortsætter:

»Og det var før, de officielt dannede par, så det var meget spændende.«

Det var dog ikke kun et væld af oplevelser, hun tog med sig fra tiden som eventpige.

Hun fandt også et fællesskab i GirlSquad-kollegerne, hun ikke havde mærket før. De piger, hun arbejdede sammen med, kunne hun spejle sig i - og det var ikke noget, hun var vant til fra hjemstavnen.

Det var dog ikke kun på Gavnø Slot, at Mascha Vang var i Playboy-regi.

På grund af sit senere arbejde som pinupmodel, blev hun flere gange inviteret hjem til den nu afdøde Playboy-stifter, Hugh Hefners, legendariske villa, Playboy Mansion.