De frække tilbud er der nok af, men Mascha Vang vil være helt sikker på, at en kommende mand har valgt hende af de rigtige årsager.

I det nye nummer af ALT for damerne åbner Mascha Vang døren på klem til et nyt forhold efter bruddet med komikeren Andreas Bo i efteråret. Selvom de frække tilbud står i kø, er den 36-årige blogger meget påpasselig med at kaste sig i armene på en ny fyr.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo afslører: Jeg ser stadig Mascha

»Jeg gør mig rigtig mange tanker om, med hvilke intentioner mænd går ind i et forhold med mig. Er det, fordi de reelt kan lide mig som person, eller er det for at kunne sige til kammeraterne, at de knalder Mascha Vang? Det, synes jeg, er helt vildt svært, og det gør mig faktisk enormt usikker. Jeg er ret ærbar og ikke vant til at date, og når jeg finder en, så skal jeg vide, om han har de rigtige intentioner«, slår hun fast overfor bladet.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang efter bruddet: Mændene står i kø

En anden grund til, at det bliver svært for hende at finde en ny mand, er, at der ikke findes mange, der kan erstatte den store rolle, som ekskæresten spillede i både hende og hendes treårige datter Hollies liv.

LÆS OGSÅ: Remee: Sådan bliver Kenyas første jul

»At finde en ny mand, er et kæmpeprojekt. Jeg føler, jeg har forspildt chancen med Andreas, fordi han kom ind i mit liv, da Hollie var et år. Så hun kan ikke huske andet, end at Andreas har været der. Han havde været en god papfar at vokse op med. Fra første dag skiftede han hendes ble, stod op om natten og afleverede og hentede. Alt det, tror jeg, bliver sværere for en ny kæreste, for nu er Hollie ældre«.

LÆS OGSÅ: Mascha efter brud med Andreas Bo: Passer på datteren

»Jeg er meget skeptisk, for jeg har simpelthen haft sådan en god oplevelse med Andreas og vores familier. Jeg er helt bange for, at der ikke er nogen, der magter os. Andreas' forståelse var bare så stor, og det var egentlig ret perfekt«, fortæller Mascha, der har svært ved at sætte en finger på, hvad der præcis gik galt i deres knap to år lange forhold.

LÆS OGSÅ: Mascha Vangs store chok: Min datter kunne være død

Artiklen er oprindelig publiceret på herognu.dk