'Til min sandeste kærlighed. Ud af det rene ingenting har du gjort mit 45. år til det bedste i mit liv'.
Sådan skriver musikeren Mark Ronson i sit seneste Instagramopslag.
Og de søde ord kommer af en god grund. Her går han nemlig hånd i hånd med sin nyslåede kone, Grace Gummer.
'Jeg er sikker på, at det tog mig 45 år at blive den mand, der er værdig til din kærlighed. Jeg håber, at jeg indtil det sidste skal bruge hver fremtidig fødselsdag ved din side. For evigt din (og ja, vi er blevet gift)'.
Mark Ronson har fået millioner af mennesker ud på dansegulvet med sin musik, men nu har han altså god grund til selv at danse af glæde.
35-årige Grace Gummer er datter til skuespilleren Meryl Streep og Don Gummer.
Parret blev først gang set offentligt sammen på en restaurant i New York sidste år, og i marts afslørede Mark Ronson, at de var blevet forlovet.
Og nu er de altså gået hele vejen.
Det er for begges vedkommende anden gang, de bliver gift.
Grace Gummer var tilbage i 2019 gift med musikere Tay Strathairn i 42 dage. Mark Ronson kunne strække sig ægteskab til skuespilleren Joséphine de La Baume lidt længere, da de to var gift fra 2011 til 2018.


