Fem minutter på lærredet i den nye film »Precious« indbringer nu Mariah Carey en pris. Hun hædres for sit talent som skuespiller ved 2010-udgaven af den internationale filmfestival i Palm Springs.

Fem minutter på lærredet i den nye film »Precious« indbringer nu Mariah Carey en pris.

Hun hædres for sit talent som skuespiller ved 2010-udgaven af den internationale filmfestival i Palm Springs.Carey optræder i en rolle som socialarbejder - uden makeup - og hendes præstation har gjort så stort indtryk på festivalen, at hun er udset som modtager af prisen for bedste gennembrud.

Sangerinden får trofæet overrakt den 5. januar.

Prisen er oprejsning til popdivaen, som har fået drøje hug for tidligere roller. Helt galt gik det i 2001 med »Glitter«, der blev så stor en fiasko, at Carey gik ned med flaget.

Blandt de tidligere modtagere af gennembrudsprisen i Palm Springs er »Slumdog Millionaire«-stjernen Freida Pinto og de to senere Oscar-vindere Jennifer Hudson og Marion Cotillard.

Herhjemme kan Carey opleves i »Precious« fra den 4. februar.