Blot tre år efter sin skærmdebut udgav Sidney Lee i 2010 bogen 'My Reality', hvor han lod læserne komme lidt tættere på, hvad der virkelig foregik bag den famøse bandana.
Det var journalist og forfatter Maria Lyngsø Hougaard, der – sammen med en kammerat – fik ideen til bogen. For hvem var Sidney Lee egentlig?
»På det her tidspunkt var Sidney Lee jo stor – det var i hans storhedstid. Vi kom til at snakke om, at man burde skrive en bog om ham. En bog, der var en modpol til alt det, der var i tv og i medierne, og som gik mere ind bagved,« fortæller hun til B.T.
»Han var jo lidt foregangsmand for det her med, at en person var et brand, uden – groft sagt – at kunne noget.«
Først var det mest fænomenet Sidney Lee, hun var interesseret i at blive klogere på. Men som hun kom tættere på ham, stod Maria Lyngsø Hougaard tilbage med endnu flere spørgsmål.
»Hvad er det her for et menneske? Hvorfor opfører han sig sådan? Hvad er det, han vil med det? Hvad er hans drøm omkring det? Hvor meget spiller han en rolle?«
I løbet af det år, det tog at lave 'My Reality', tilbragte forfatteren en stor del af tiden i selskab med Sidney Lee – og han var bestemt ikke bange for at lade læseren komme helt tæt på.
»Han fortalte mig, at han altid har følt en tomhed og ensomhed indeni, og at han aldrig helt har kunnet forstå, hvorfor han havde den – også selvom han var sammen med rigtig mange mennesker,« fortæller Maria Lyngsø Hougaard og fortsætter:
»Men han havde ligesom fundet ud af, hvordan han kunne komme af med følelsen: Det var enten ved at drikke sig hammerlam eller netop at underholde andre.«
At underholde betød meget for Sidney Lee. Af samme årsag skruede han da også op for sig selv, når han var på skærmen. Var lidt vildere end normalt. Mere på.
I bogen beskriver han det selv således:
»Jeg har længe holdt det hemmeligt, at jeg spiller en rolle, når jeg er på tv. Jeg har en speciel personlighed i forvejen, men når I ser mig på tv, skruer jeg ekstra op på alle mine særheder for at underholde.«
Han forklarer forskellen på 'den rigtige' Sidney Lee og ham på skærmen med et eksempel.
»Hvis jeg sad med en ven og drak øl, ville jeg sige: 'Det er en rigtig god øl, Dennis', men på tv ville jeg sige 'Det er fucker god stil med den øl'. Jeg er stadig mig selv, men jeg giver den ekstra gas og siger ting, som jeg ved virker på tv.«
Det skifte kan Maria Lyngsø Hougaard nikke genkendende til.
»Når han sad hos mig, så … ja, han kunne da stadig godt snakke lidt smart nogle gange, men det var slet, slet ikke på samme niveau. Han snakkede meget mere normalt. Han var betænksom. Intelligent. Vi havde nogle gode, dybe snakke,« fortæller hun.
Lyt til 'Den, vi taler om: Sidney Lee' lige her
