De to 'X Factor'-deltagerne er friske på at deltage i TV3-programmet, men de har dog lige ét krav.

De sønderjyske rappere Maria Meldgaard Mortensen og Bea Sarockaite, der de sidste mange fredage har indtaget ‘X Factor’, måtte desværre forlade programmet få uger inden finalen på grund af triste omstændigheder. De 18-årige piger er dog langtfra afvisende overfor at medvirke i flere tv-programmer i fremtiden, hvis de får muligheden for det.

Særligt er de vilde med reality-genren:

»Jeg synes, at ‘Paradise’ er fedt, men ‘Ex on the Beach’ er rigtig fedt,« forklarer Maria.

»Ja, det er rigtigt,« siger Bea.

»Hvis vi fik penge for det, ville vi gerne være med i ‘Paradise Hotel’, men hvis vi ikke fik penge, ville vi nok ikke«, fortsætter Maria

»Hvis jeg vandt, ville jeg bare smide den der kugle i hovedet på en,« griner Bea.

»Vi kunne godt tænke os at få vores eget program, hvor det er os og vores venner, der starter derinde, og så er det alle vores eks’er og gamle venner, der kommer ind løbende,« tilføjer Maria, mens Bea nikker bekræftende:

»Det kunne være fucking grineren.«

Se hele interviewet med Maria og Bea, hvor de også blandt andet løfter sløret for deres yndlings reality-stjerner.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk