Hun holder sig på den struttende mave. Kører kærligt hånden hen over den. Og smiler. For det kan hun endelig gøre nu. Modsat for et år siden.

»Der begyndte jeg at tænke, ‘laver vi kun syge børn?’. Først Louie, der havde det med nyren, og nu et barn, der slet ikke kunne overleve, fordi det var så sygt. Skal vi overhovedet lave flere børn?« siger Maria Brask Mainz med en sjælden rynke i panden.

Du kender hende nok i forvejen. Fra TV 2s populære realityprogram ‘Årgang 20’, hvor hun og hendes mand, Daniel, ikke alene er de yngste, men også dem, der har oplevet flest bump på vejen.

Nu har tredje sæson netop har haft premiere. En sæson, hvor parrets lange og vilde rutsjebanetur rulles ud i bedste sendetid.

Det har været lidt af år for Maria og Daniel Brask Mainz, som er et af de fire par i TV 2s 'Årgang 20'. Her ses de med sønnen, Louie, der er diagnosticeret med autisme.
Det har været lidt af år for Maria og Daniel Brask Mainz, som er et af de fire par i TV 2s 'Årgang 20'. Her ses de med sønnen, Louie, der er diagnosticeret med autisme. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Ja, det har været lidt af et år,« medgiver den 24-årige tv-stjerne da også.

Det var sidste forår, at en lykkelig Maria opdagede, at hun var gravid. Men drømmen smuldrede hurtigt. Hun aborterede i første trimester.

Selvom lægerne forklarede, at en spontan abort ofte skyldes, at fosteret ikke er, som det skal være, hjalp det ikke på hendes chok.

»Der kom alle katastrofetankerne op i én,« indrømmer Maria, som netop frygtede, at parret kun kunne lave syge børn og medgiver, at hun nok er den, der bekymrer sig.

»Jeg er sådan én, der tænker det allerværste,« griner hun bare, taknemmelig over, at Daniel har en lidt anden tilgang til tingene.

»Jeg er nok lidt mere rationel,« siger han da også og fortsætter:

»Jeg så det som en god ting. Hvis fosteret blev udskilt, var det, fordi der var noget galt. Og så må man jo prøve at lave en ny bagefter.«

Så det gjorde de.

»Jeg er virkelig spændt på at se Louies reaktion,« siger Maria om det nye medlem af familien, som ankommer om få uger. Vel vidende, at det bliver en udfordring. For alle.

Alligevel sidder hun og Daniel ved det lange spisebord i rækkehuset i Lyngby og smiler. Med en ukuelighed og tro på, at alt nok skal gå.

Louie fylder snart tre og elsker Gurli Gris.
Louie fylder snart tre og elsker Gurli Gris. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Louie på snart tre samler puslespil. Gurli Gris. Han elsker Gurli Gris.

‘Gur gur’ siger han glad.

»Han siger flere og flere lyde,« fortæller de stolt.

Det er knap et år siden, at Louie fik stillet den diagnose, der kommer til at følge ham og familien resten af livet: infantil autisme.

Så selvom deres liv udefra ligner mange andre børnefamiliers, er det det langtfra.

For kendetegnende for mennesker med diagnosen er ifølge sundhed.dk, at de har vanskeligt ved socialt samspil og kommunikation.

Dertil kommer, at børn og unge med diagnosen ofte reagerer med vrede eller gråd, når de bliver frustrerede. Og det sker jævnligt for Louie.

Hvilket sætter sine begrænsninger på familiens aktiviteter og sociale liv. Og kræver et skemalagt liv med faste rutiner.

»Men vi har taget det, som det kommer,« insisterer de og nægter at knække nakken på den store udfordring, det er, at have fået et barn med autisme.

»Det er vigtig også at presse ham lidt. Nogle gange kan man også gøre ham mere syg, end han er,« siger Daniel om ikke slavisk at følge det skemalagte.

Lille Louie har pludret livligt, lagt Gurli Gris puslespillet igen og igen, kravlet på bordet og bortset fra de manglende ord været en glad dreng med let til latter.

Af erfaring ved hans far og mor, at de betaler prisen for bruddet på rutinen senere. Og gør det gerne. Sådan er deres hverdag nu en gang.

Men snart ser den helt anderledes ud.

Det er kun et lille år siden, at Maria Brask Mainz aborterede og derfor frygtede, at hun og Daniel kun kunne lave syge børn. Det viste sig heldigvis ikke at være rigtigt.
Det er kun et lille år siden, at Maria Brask Mainz aborterede og derfor frygtede, at hun og Daniel kun kunne lave syge børn. Det viste sig heldigvis ikke at være rigtigt. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Maria har nemlig termin i starten af februar, og med ankomsten af en lillesøster bliver der vendt op og ned på den trygge verden og faste rammer, som i snart tre år har været forbeholdt ham.

»Jeg tror, at det bliver rigtig godt for ham. Især når hun bliver lidt større og begynder at drille ham lidt, for han har også svært ved det sociale, ved andre børn.«

»Så jeg tror, at det kan udvikle ham på en god måde. Og det kan være, at han kan spejle sig i det, når hun begynder at sige nogle ord,« siger optimisten Daniel.

Maria nikker. Stryger hånden kærligt over den højgravide mave, glatter de medfødte bekymringsrynker ud og smiler. For han har ret, hendes mand.

»Jeg tror, at det bliver svært for ham og udfordrende, at der kommer én mere. For hele vores liv drejer sig om ham, om hans behov og rutiner.«

»Men det bliver sundt også at få den modstand, så han også lærer, at der er andre, der skal tages hensyn til.«

Så smiler hun, og tilføjer:

»Louie er helt klart fars dreng. Så nu glæder jeg mig til, at jeg får én, der er min.«

Louie er helt klart fars dreng. Derfor glæder Maria sig til, at der snart kommer en lillesøster til, så hun får sin egen.
Louie er helt klart fars dreng. Derfor glæder Maria sig til, at der snart kommer en lillesøster til, så hun får sin egen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Tredje sæson af ‘Årgang 20’ kan ses på TV 2 og TV 2 Play.