Det kan være fristenede at tro, at flere millioner på bankkontoen kan gøre dig populær og ombejlet.

Men faktisk forholder det sig lige modsat for mangemillionæren og iværksætteren Birgit Aaby. For hende er de mange penge nogle gange en forbandelse - i hvert fald når det kommer til hendes kærlighedsliv.

Det fortæller hun i et åbenhjertigt interview med Berlingske.

»Det kan faktisk være en forbandelse at have penge. Mange mænd synes ikke, det er så spændende. Siden jeg stillede mig frem på tv, er der ingen, der flirter med mig. Jeg får ikke de samme tilbud, som mange andre gør. Mænd flirter med mine veninder, men ikke med mig,« siger hun.

På et spørgsmål om, hvorvidt hun måske afmaskuliniserer mændene, svarer hun 'måske'.

For det kræver en stærk mand at træde ind i hendes liv, forklarer hun.

To gange har 51-årige Birgit Aaby - der er direktør i rengøringsvirksomheden Combi Service og blev landskendt, da hun blev en af investorerne i DR-programmet 'Løvens Hule' - været gift.

Hun har tre voksne sønner og et barnebarn. I dag er hun single.