Mamma Mia hvor pop maskinen dog kører i denne fornøjelige ABBA musical.
Den går rent ind – på plateaustøvler! 'Mamma Mia!' er en opvisning i, hvor glade og syng-med’li ABBAs sange er. Vi får dem her, med uimodståelig energi og entusiasme, i musicalen som allerede har indtjent en masse 'Money, money, money' og nu når Danmark , 11 år efter verdenspremieren i London og med flere end 40 mio billetter solgt på verdensplan. 'Mamma Mia!' er en pop-fest hvis eneste, virkelige ambition end at underholde – og DET lykkes med den perlerække af ABBA-hits, der trykkes af i Tivolis Koncertsal, hvor et veloplagt dansk hold serverer et show, der strutter af lune, humør og beviser, at ABBA for længst nået fra pop til kitsch til kult. For man skal jo bare ha’ hørt en ABBA sang én gang for at kunne synge med på omkvædet. Efter to gange kan man også ordene, og efter tredje gang er sangen det, tyskerne kalder en Ohrwurm... en øreorm der lystigt vrider sig frem ved lyden af de første par toner af 'Dancing Queen' og alle de andre. Det tilrådes at folk med behov for god smag og dårligt humør holder sig væk. ABBA fans derimod, vil juble over denne nostalgiske vrøvle-tur gennem deres yndlings sange, der holdes sammen af en sukkersød, tåbelig handling. Inden forestillingen advarer en stemme i højtaleren om, at vi vil blive udsat for både plateau-støvler og skinnende hvid stræknylon – og DET gør vi! Efter en lidt tvær start løfter forestillingen sig og vi overgiver os til denne tegneserie-agtige servering af nogle af de allerbedste pop sange, der nogen sinde er skrevet Mange ABBA tekster er små-pinlige - som nu 'I figured it made sense, building me a fence,/ Building me a home, thinking I'd be strong there./ But I was a fool, playing by the rules... '(The Winner Takes it All), men pyt – Tak for al Musikken ('Thank You for The Music' med Anne Linnets ord). Og på nyoversat dansk synger vi med på 'Gi’ mig! Gi’ mig! Gi’ mig!' efterhånden som showet accelererer og vi lykkeligt hengi’ os til det udspekulerede miks af 20 elskede ABBA sange, sprælske dansenumre, hæslige 80’er kostumer, Lycra og den hvinende sentimentale handling, der mest er en undskyldning for at affyre et festfyrværkeri af sange, der er enestående, fordi sandheden er, at piger på otte år og deres bedstemødre på 60 synes lige godt om dem. Selvfølgelig er det uundgåeligt at sammenligne musical’en 'Mamma Mia!' med filmen. Selvfølgelig er den flottere og selvfølgelig kan Danmark ikke mønstre folk som Meryl Streep og Pierce Brosnan. Men vi har lov at være stolte af den danske opsætning – den er tjep. Nicoline Siff Møller er præcis, skarp og fornemt syngende i hovedrollen som Donna, single-mamma’en på den græske ø, hvortil hendes datter (en fint syngende Kristine Yde Eriksen) har inviteret sine tre mulige fædre til sit bryllup. Rollerne har Morten Lützhøf, Lars Oluf Larsen og Peter Oliver Hansen, der - sammen med Pernille Schrøder (den ene af Donnas to gamle veninder) – er i hopla som forestillingens sjove par. 'Mamma Mia!' er godt oversat til dansk af Ann Mariager og Anne Linnet. Showet strutter af humør og er lige noget for glade sjæle i alle aldre. Som de synger: 'Mamma Mia – helt banal igen'. Javel, men ikke til at modstå! Det er bare med at slå ørene ud, tænde for smilet og overgive sig.'Mamma Mia!' Sange og musik af Benny Anderssson og Björn Ulvaeus. Historie: Catherine Johnson Iscenesættelse; Susanne Breuning. Oversættelse: Ann Mariager. Sangtekster. Anne Linnet. Tivolis Koncertsal til 31. december
