'Sandheden er, at jeg har været i to meget stormfulde relationer.'

Sådan lyder det i en længere statusopdatering på smykkedesigner Mai Manniches facebookside. En tekst, hvori hun påstår at have haft kærlighedsrelationer til to af Danmarks mest kendte mænd.

Thomas Blachmann og Søren Rasted.

Ifølge smykkedesigneren varede forholdet til X-factor dommer og musiker Thomas Blachmann blot to uger - og med Manniches egne ord gik deres forhold fra, at hun i Blachmanns øjne var 'jordens mest fantastiske kvinde til jordens mest sindssyge kvinde.'

Thomas Blachmann I anledning af en X-Faktor-sæson. Fotograferet i sin husbåd på Holmen.
Thomas Blachmann I anledning af en X-Faktor-sæson. Fotograferet i sin husbåd på Holmen. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Vis mere

Mai Manniche beskriver bruddet mellem hende og x-Factor dommeren som 'hårdt,' men tilføjer samtidig, at det, der efterfølgende skete, var væsentlig værre.

Kort tid efter mødte hun nemlig musiker Søren Rasted gennem sin mor, lægen Vibeke Manniche.

Mai Manniche forklarer, at hun og Søren Rasted kun mødtes fysisk to gange, men at de var i kontakt med hinanden jævnligt over de næste to måneder - og Mai Manniche blev, skriver hun, forelsket.

'Jeg vil ikke kalde det et forhold, og jeg ved ikke den dag i dag, hvad det var. Men jeg ved, jeg var forelsket, og han betød meget for mig. Jeg følte, han forstod mig,' skriver hun.

Søren Rasted i sit studie hvor han optager "Den grå side"
Søren Rasted i sit studie hvor han optager "Den grå side" Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Vis mere

Relationen mellem de to brast dog. Ifølge Mai Manniche selv skyldtes det, at hun ikke kunne leve op til det billede, andre mennesker har af hende:

'Som altid så bliver de fleste mænd betaget af den Mai, de ser i medierne, den stærke kvinde, der klarer alt. Det er jeg langtfra kun. Jeg er også sårbar og har brug for nærvær,' lyder det i den følelsesladede statusopdatering.

Budskabet i Mai Manniches tekst er, at hun gerne vil dele med sine følgere og facebookvenner, at 'livet og kærligheden kan være hård.'

Til B.T. forklarer Mai Manniche yderligere, at hun ikke ønsker at hænge hverken Søren Rasted eller Thomas Blachmann ud.

Den 27-årige smykkedesigner og iværksætter Mai Manniche er netop blevet kåret i Berlingskes Nyhedsmagasin Talent 100. Her er hun fotograferet på Café Norden i København til "En tur i byen med" for AOK.
Den 27-årige smykkedesigner og iværksætter Mai Manniche er netop blevet kåret i Berlingskes Nyhedsmagasin Talent 100. Her er hun fotograferet på Café Norden i København til "En tur i byen med" for AOK. Foto: Dennis Lehmann
Vis mere

Hvordan kan det så være, at du nævner navnene?

»Fordi jeg har brug for, at det ikke er så hemmeligt det hele. Jeg har fået nok af hemmeligheder. Andre må nævne navne om dem, de ser, kendte som ukendte, så hvorfor må jeg ikk'. At være spundet ind i et hemmelighedsnet har næsten været det værste, og ved at komme navn på, gør jeg det også mere virkeligt for mig selv,« svarer Mai Manniche i en SMS.

Se & Hør har lørdag aften mødt Søren Rasted på den røde løber. Her udtalte musikeren, at han ikke har nogen kommentarer til Mai Manniches og den påståede relation. Musikeren fortæller dog, at han 'har læst' Mai Manniches opslag.

Hverken Søren Rasted eller Thomas Blachmann er endnu vendt tilbage på B.T.s henvendelser.