Det populære radioprogram på P4 'Mads og Monopolet' får i weekenden besøg af de tre 'X Factor'-dommere.

På lørdag får radioværten Mads Steffensen besøg af de tre 'X Factor'-dommere, Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman.

De skal i fællesskab med Mads Steffensen løse forskellige dilemmaer i radioprogrammet på P4 'Mads og Monopolet'.

'Sanne og Blachman er i Mads & Monopolet på lørdag. Og Remee kommer også. Vi tager imod dilemmaer på monopolet@dr.dk. Det bliver aldeles fremragende, og jeg glæder mig helt op til månen. God onsdag. //Mads,' skriver Mads Steffensen på 'Mads og Monopolet's Facebook-side.

Hver lørdag mellem 9 og 12 sender P4 radioprogrammet 'Mads og Monopolet' med Mads Steffensen ved roret.

I programmet har forskellige danskere sendt dilemmaer ind, de selv har svært ved at løse. Og hver gang er det nye danske kendisser, der bliver inviteret ind som medværter i programmet, for at hjælpe Mads Steffensen med at løse de svære dilemmaer.

Se Facebook-opslaget fra Mads Steffensen herunder: