Der er glade nyheder til familien Mikkelsen-Jacobsen.

Mads Mikkelsen og Hanne Jacobsens datter, Viola Jacobsen, venter nemlig sit første barn.

Det bekræfter den 31-årige kvinde på sin Instagram-profil.

Her har hun delt et flot billede af sig selv med stor mave, hvortil hendes mor Hanne har skrevet, at hun 'elsker alt' ved billedet.

Det bliver Mads Mikkelsen og Hanne Jacobsens første barnebarn.

Viola Jacobsen danner par med Conrad Foss.

De to har været sammen i tre år.

Viola Jacobsen arbejder som sygeplejerske, og Conrad Foss arbejder for modefirmaet Wood Wood.