Henover sommeren og i de seneste par måneder er flere kendte danskere dukket op i falske reklamer mod deres vilje, og nu er den gal igen.
Denne gang er det Mads Mikkelsen, det er gået ud over.
Den 53-årige skuespiller er blevet misbrugt i en falsk bitcoin-reklame på Facebook.
I et opslag på det sociale medie ligner det, at han har givet et eksklusivt interview om en ny investeringsplatform for kryptovaluta kaldet 'Bitcoin Profit'.
Men det hele er fup og fidus, fortæller Mads Mikkelsens manager, Ulrich Møller-Jørgensen.
»Der er tale om en falsk reklame. Vi kan ikke få fjernet den fra Facebook efter adskillige forsøg,« skriver manageren i en mail til B.T.
Hvis man klikker på linket, der florerer på Facebook, stilles man videre ind på siden 'wonderkitse.com', der har lavet en artikel, som forklarer nærmere om skuespillerens 'såkaldte' erfaring med bitcoins.
Her påstås det, at Mads Mikkelsen skulle have været gæst i 'Go' Morgen Danmark' for at forklare programmets vært Ida Wohlert og seerne om, hvor nemt det er at opbygge velstand ved hjælp af investeringer i bitcoins.
I den falske reklame fremstilles skuespilleren som ekspert i kryptovaluta, og ved hjælp af falske citater forklares det, at investeringsplatformen 'Bitcoin Profit' er den letteste og hurtigste måde at tjene penge på.
Det påstås, at godtroende danskere lynhurtigt kan tjene en masse penge. Helt op til titusinder af kroner på en enkelt dag.
I et forsøg på at gøre det hele endnu mere troværdigt har de falske annoncører forsøgt at anvende Ekstra Bladet, erhvervsmediet Finans, DR og B.T. som troværdige kilder, der skulle have bragt den falske artikel.
Mads Mikkelsen er langtfra den første kendte person, hvis billeder er blevet misbrugt i falske reklamer.
Både skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, tv-vært Sofie Linde, musiker Rasmus Seebach og tv-værterne Jes Dorph-Petersen og Puk Elgård er blandt dem, der også har oplevet at blive misbrugt i falske reklamer.
TV-vært Jes Dorph-Petersen meldte endda sin sag til politiet, som dengang dog meddelte, at man ikke havde ressourcer til at efterforske sagen.
B.T. har tidligere talt med sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS Peter Kruse i forbindelse med en lignende sag.
Og han mener, at kendisserne ikke kan gøre så meget, for det er de sociale medier som eksempelvis Facebook, der kan gøre en forskel.
Der kan dog være en økonomisk interesse for de sociale medier, der gør, at denne slags reklamer lever videre.
»Det eneste, de her folk er ude på, er at rippe folk for penge,« har eksperten tidligere slået fast overfor B.T.
Ifølge Peter Kruse er der flere ting, man skal kigge efter, hvis man vil undgå at blive snydt.
Og derfor opstiller han et par gode råd til, hvad man skal holde øje med på nettet for at undgå at falde i fælden og klikke på en falsk reklame.
- Man skal læse det, der står med småt.
- Man skal sikre sig, at kontaktoplysningerne på siden giver mening.
- Man skal se efter, om siden er certificeret med HTTPS-certifikat.
- Man skal tjekke, at sproget ikke er dårligt dansk lavet i Google Translate.
