Det næsten zen-agtige øjeblik, hvor han står lænet op ad husmuren, misser med øjnene i efterårsblæsten og tager et drag af cigaretten, ender brat, da to unge kvinder kommer løbende fra hotellet. De er fra Colombia, får fremstammet, at de er kæmpe fans. »Må vi tage et billede med dig?« spørger de med stemmer, der afslører, at de næsten ikke kan tro, at det her er sandt. På den anden side af jordkloden.
»Selvfølgelig,« smiler han venligt, slukker cigaretten og giver dem det, de drømmer om. Et billede med Mads Mikkelsen.
For dem gik drømmen i opfyldelse. Men at blive en af dem, andre drømmer om, var aldrig 54-årige Mads Mikkelsens egen drøm.
»Der var en anden, der løb med min drøm,« griner han. Den vender vi tilbage til.
Den danske stjerne sidder på et hotel i København. Med sølvgrå stænk i håret. Solbrændt efter en lang dansk corona-sommer og et par dage i Venedig, hvor han på den italienske filmfestival fik overrakt en ærespris.
I glasset foran ham er der danskvand. Modsat den film, han er her for at tale om. 'Druk'.
»Et drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol,« hedder det i filmens pressemateriale.
Selv om Mads Mikkelsen i en årrække har været en sjælden gæst på de danske lærreder, var han ikke i tvivl om, at han gerne ville være en del af dette drama.
For ikke alene var det en mulighed for igen at arbejde sammen med instruktør Thomas Vinterberg – hvis film 'Jagten' indbragte ham prisen som bedste skuespiller på filmfestivalen i Cannes i 2012 – han fandt også teorien interessant og sjov.
»Der er noget fantastisk i tanken om, at vi er født med 0,5 promille for lidt. Vi er mange, der kan nikke genkendende til at ramme pænt inden for dartskiven, når man har fået to øl, men at man efter fem så rammer uden for. Og efter nul øl er det ikke engang sikkert, man tør skyde.«
»Modet bliver bare lidt større. For eksempel snakkede vi meget om, om vi overhovedet ville have mødt vores kommende mand eller kone, uden at der var alkohol involveret. Det havde vi nok ikke,« siger Mads Mikkelsen, som har været sammen med sin kone, Hanne Jacobsen, siden 1987, og fortsætter:
»Men det er også en film om livet som sådan og det, det ligesom er blevet.«
For gymnasielæreren Martin – som Mads Mikkelsen spiller – er kørt træt i livet. Professionelt og privat. Har mistet troen på det og sig selv.
»Han har glemt at omfavne det liv, som han har. Toget er lidt kørt,« forklarer Mads Mikkelsen. Og tilføjer så:
»Selv om jeg sagtens kan sætte mig ind i det, har jeg det heldigvis ikke som ham. Men det ville være mærkeligt at sige, at jeg aldrig har mistet troen på mig selv, for så ville jeg jo være en flyvende psykopat,« griner han.
»Man mister troen på sig selv dagligt og stiller spørgsmål ved alle mulige ting. Ikke mindst i mit arbejde. Men selvfølgelig også i mit privatliv. Men jeg har aldrig mistet troen på, at det er sjovt at stå op. At der er en ny mur, man kan kravle over.«
For Mads Mikkelsen har det været sjovt at stå op i årtier. For han lægger ikke skjul på, at han elsker sit arbejde, og skelner ikke mellem, om det er en Bond-film, Hannibal Lecter, eller om det er 'Druk'.
»Karrieremæssigt har jeg aldrig været helt sikker på, hvad den rigtige vej er – at det her er min drøm. Men jeg har altid syntes, at det, jeg laver lige nu, er det vigtigste. Og sådan har jeg det også med mit liv,« siger Mads Mikkelsen, men erkender, at han engang havde drømme.
»Men det var sportsdrømme. Dem har jeg givet op på. For så kom Wilson Kipketer og slog verdensrekorden i 800 meter, og det troede jeg jo, skulle være mig,« fortæller han med et grin om at blive slået på drømmenes målstreg af den dansk-kenyanske hurtigløber. Som han i øvrigt i 2010 fik sit ridderkors samtidig med.
»Jeg var vildt god til at løbe og deltog i en masse skolemesterskaber. Jeg elskede det,« fortæller Mads Mikkelsen og husker, hvordan han som stor dreng i 1970'erne elskede at se OL på tv og forestillede sig, at det var ham selv, der løb dernede på banen.
»Men jeg har aldrig drømt, at jeg skulle være med i en film,« erkender han.
»I dag kan jeg da godt tænke, at det ville være sjovt, hvis Martin Scorsese ringede til mig. Men det er ikke et mål. For jeg laver så mange andre super spændende ting.«
»Man er nødt til at være tilfreds med det, man laver. Hvis det hele tiden bare er en trædesten til noget, der er større, er det ligegyldigt,« lyder den danske stjernes holdning.
Faktisk føler Mads Mikkelsen, at alt for mange i hans egen generation har for travlt med at jagte deres drømme – i stedet for netop at være til stede i nuet og nyde det, man har.
»Som i filmen kan de ikke acceptere det liv, der er. Men generationer efter generationer før os har levet sammen som børnefamilier. Det har været vildt hårdt, meget hårdere end det, vi har i dag. Og de har set noget smukt i det.«
»Så hvorfor kan vi ikke omfavne det liv, vi har nu, og synes, at det er smukt?« spørger Mads Mikkelsen, som selv har levet efter den devise i årtier.
Han indrømmer, at hans arbejdsliv ikke ligefrem ligner de fleste andres, og at han i perioder slipper for hverdagens trummerum. Men ...
»Jeg vil da gerne udfordre dem, som synes, at det er en luksusting at stå op klokken fem om morgenen og komme hjem klokken 23 og have lektier for til næste morgen, som jeg skal kunne udenad. Og gøre det fire måneder i træk.«
»Det er ikke en dans på roser. Det er megahårdt arbejde.«
»Så kan jeg have fri i nogle perioder, men jeg render ikke bare rundt og har et drømmearbejde. Der er et ottetimers arbejde måske nemmere,« smiler han og fortsætter:
»Men jeg har selv valgt det og synes, at jeg er privilegeret. At det, jeg laver, er sjovt.«
Lige nu laver han 'Druk'. Pressen skal der tales med. Festivaler står i kø. Og Mads Mikkelsen fans med.
De to colombianske kvinder næsten svæver tilbage i hotellets foyer. Billedet af deres idol er i hus.
Upåvirket af postyret gør Mads Mikkelsen klar til at gå tilbage til arbejdet, da endnu en kvinde kommer løbende. »Jeg er kæmpe fan, må jeg få et billede med dig?« spørger hun. Helt stakåndet og tilføjer så. »Det er min 40-års fødselsdag.«.
