Den 61-årige sangerinde Madonna har den seneste tid postet videoer hver dag af sig selv i karantæne.

Og nu har hun netop delt en video, hvor hun fortæller, at tre af hendes venner er gået bort.

Alle på grund af den frygtelige coronavirus, der lige nu hærger hele verden.

I den lidt mærkelige video kan man se Madonna sidde ved et bord i et mørkt rum, hvor hun er i gang med at skrive på en skrivemaskine, imens musikken spiller i baggrunden.

I den to minutter lange video siger hun blandt andet:

»Vi kan ikke altid have en god dag. Jeg sov ikke i nat. Ikke et eneste minut. I dag har jeg været helt ved siden af mig selv.«

»Hvis jeg skal måle min smerte på en skala fra et til ti, så ramte jeg ti i dag. Og når min smerte er på ti, så har jeg brug for at komme ud af min krop.«

Madonna fortæller derefter videre omkring de tab, hun har haft de sidste 24 timer.

Her fortæller hun, at det blandt andet er hendes kusine, der er gået bort.

Derudover fortæller hun også, at det er hendes sikkerhedsvagts bror samt Orlando Puerta, som har hjulpet Madonna med mange af hendes sange, der er gået bort.

»I dag er ikke en god dag. Jeg kan ikke klare det,« siger Madonna afslutningsvis i videoen.

Du kan se den rørende video herunder: