Valentinsdag er kommet og gået, og i mange forhold er det blevet fejret med blomster og chokolade.

Den 30-årige rapper Machine Gun Kelly tog dog ikke den oplagte vej for at vise sin kærlighed over for sin kæreste, den 34-årige skuespillerinde Megan Fox.

På sin Instagram-profil har han nemlig skrevet en valentinshilsen, hvor han afslører, at han som tegn på sin hengivenhed bærer sin kærestes blod omkring halsen.

I opslaget er der således et billede af en halskæde med et vedhæng, som ser ud til at indeholde en dråbe blod.

Og sammen med billedet skriver han: 'Jeg bærer dit blod om min hals.'

Teksten følger sammen med en række billeder og en video, hvor man kan se de to kendisser i kærlige situationer.

Fox og Machine Gun Kelly mødte hinanden, da de begge medvirkede i filmen 'Midnight in the Switchgrass'.

Tidligere var Megan Fox sammen med skuespiller Brian Austin Green, som mange kender fra ungdomsserien 'Beverly Hills 90210'. De to var gift, men ægteskabet holdt ikke.

Arkivfoto fra Brian Austin Green og Megan Fox stadig var sammen.
Arkivfoto fra Brian Austin Green og Megan Fox stadig var sammen. Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

Deres brud blev offentligt meldt ud i slutningen af 2019, og siden da er bølgerne med mellemrum gået højt imellem de tidligere ægtefæller.

Eksempelvis kom Green med en slet skjult stikpille til Megan Fox i et tidligere tilfælde, hvor hun kom med en kærlighedserklæring til Machine Gun Kelly.

Til et billede, hvor hun og Machine Gun Kelly står i badetøj foran et spejl, har hun skrevet: 'Achingly beautiful boy … My heart is yours,' som kan oversættes til noget a la: 'Min smertende smukke dreng … mit hjerte er dit.'

Noget, der fik skuespillerindens kommende eksmand til at skrive et opslag med stort samme tekst, men hvor kærligheden var møntet på nogle andre.

Sammen med en række billeder af sine sønner – tre af dem har han sammen med Fox – skrev Brian Austin i en Instagram-profil: 'Achingly beautiful boys … My heart is yours,' hvilket kan oversættes til 'smertende smukke drenge, mit hjerte er jeres.'

Brian Austin Green og Megan Fox' skilsmisse er endnu ikke gået endeligt igennem, men papirerne er sendt til behandling.