En lystyacht i havnen, en Ferrari i garagen og en luksuslejlighed med udsigt over Øresund.

Storsvindleren Stein Bagger levede et liv i sus og dus, indtil hans fupnummer blev afsløret og adressen i Hellerup udskiftet med en celle i Vestre Fængsel.

Noget af en omvæltning, når man ser billederne fra lejligheden, der netop er blevet sat til salg igen.

Det tidligere hjem i den hundedyre Tuborg Sundpark i Hellerup, hvor Stein Bagger gennem fire år boede sammen med sin daværende kone Anette Uttenthal, er udbudt til den nette sum af af 14 mio. kr. og er dermed Danmarks 11.-dyreste lejlighed på markedet lige nu.

Det skriver Boliga.dk.

Der er da også tale om en yderst eksklusiv bolig, blandt andet med havudsigt, to altaner på 40 kvadratmeter, walk in-closet og badeværelser udført i marmorpuds, ligesom der er elevator og parkeringskælder.

Danmarks dyreste lejligheder Konkursboet, der håndterede moradset i kølvandet på Stein Baggers svindel, solgte lejligheden i 2009 for 12.850.000 kroner, et godt stykke over de 8,3 millioner kroner, som Stein Bagger og Anette Uttenthal gav for lejligheden i 2004.

Tuborg Sundpark og Tuborg Havnepark i Hellerup er et af landets absolut dyreste områder at handle ejerlejlighed i.

Således er de fem dyreste lejlighedssalg nogensinde gennemført i rigmandsenklaven ved Hellerup Havn, og rekorden blev sat i 2008, hvor en penthouselejlighed blev afsat for 24,5 mio. kr.

Se Stein Baggers lejlighed her.