Det har været holdt hemmeligt for offentligheden.
Men nu afslører Marie-Louise 'Rillo' Schwartz, at hun og den danske verdensstjerne Lukas Forchhammer er blevet gift på Bornholm sidste sommer.
Det hele foregik på det populære spillested Gæstgiveren på Bornholm, og det var stedets ejer, der første Rillo Schwartz op ad 'gulvet' til sin nu ægtemand.
»En tilfældig dag sidste sommer besluttede vi os for at blive gift – vi arrangerede det på én dag, og det var perfekt,« skriver hun til en video af parrets meget enkle bryllup.
»Til alle vores familie og venner (som ikke var der), vær ikke bekymrede – der kommer en del to en dag,« skriver hun videre.
På videoen kan man også se parrets datter, Viola, som sammen med ejeren, Henrik Lehmann, følger sin mor op til sin far.
Både Lukas Forchhammer og Rillo Schwartz har en 'Gæsten'-T-shirt på, som er en reklametrøje for Gæstgiveren.
Lukas Forchhammer – også kendt under sit bandnavn Lukas Graham – har ikke delt noget på sine profiler på de sociale medier.
Parret har været sammen side 2014.