Lækre kjoler, perfekt makeup og høje stiletter.

Onsdag aften kåres ’Miss Denmark 2018’, når den årlige skønhedskonkurrence for smukker kvinder løber af stablen i Cirkusbygningen i København. Følg slagets gang, når B.T. sender live fra festlighederne ovenover.

30 af Danmarks smukkeste kvinder skal kæmpe om den ærefulde titel.

Vinderen får senere muligheden for at repræsentere Danmark ved verdens største skønhedskonkurrence ’Miss World 2018’, der finder sted i Kina den 8. december senere på året.

Aftenens vært er ingen ringere end den tidligere Vild med dans-vært Claus Elming, der skal guide publikum igennem aftenens storslåede og festlige arrangement.

Arrangementet vil være fyldt til bristepunktet med glamour og skønhed.

Sidste års vinder er den 20-årige Amanda Petri fra Gentofte.

»Jeg er helt overvældet og fuldstændig lykkelig! Jeg er Miss Danmark 2017! Det har været den mest fantastiske oplevelse at deltage i Miss Danmark med alle de andre søde og dygtige finalister. Jeg er så glad for at have mødt så mange nye fantastiske piger, der er helt unikke på hver deres måde,« lød det fra Amanda Petri, da hun havde vundet sidste år.