Tv-vært Lise Rønne er i den grad glad for tiden.

For hun har scoret sit drømmejob.

Tv-værten lagde kameraet og mikrofonen på hylden for ikke så længe siden, for at gå ind i forlag- og bogbranchen og nu har hun så scoret sit drømmejob hos forlaget Gyldendal.

Det oplyser hun på sin Instagram-profil.

»Den 1. februar starter jeg i mit drømmejob, nemlig som redaktør i non-fiktion på Gyldendal,« skriver hun og fortsætter:

»Tænk sig, at skulle læse bøger, tale bøger og fordybe sig i bøger. Tror I lige, at jeg glæder mig?«

Vært Lise Rønne X Factor Liveshow 2021 i Brøndby fredag den 12. marts 2021. X Factor sendes på TV2. **Pool-dækning leveret af Aller: Materialet kan anvendes vederlagsfrit til redaktionel omtale af programmet** FOTO: Jesper Sunesen / Aller Foto & Video
Vært Lise Rønne X Factor Liveshow 2021 i Brøndby fredag den 12. marts 2021. X Factor sendes på TV2. **Pool-dækning leveret af Aller: Materialet kan anvendes vederlagsfrit til redaktionel omtale af programmet** FOTO: Jesper Sunesen / Aller Foto & Video Jesper Sunesen / ALLER FOTO & VI

Til teksten har hun lagt et billede op af sig selv med et stort smil og korslagte arme.

Og nyheden om det nye drømmejob er ikke gået ubemærket hen.

Der er nemlig landet en del lykønskninger i kommentarfeltet - blandt andet fra sin tidligere danse partner fra 'Vild med dans', Silas Holst.

Derudover har danser Morten Kjeldgaard, tv-journalist Ditte Haue og skuespiller Sofie Lassen-Kahlke også ønsket Lise Rønne et stort tillykke.

Sidste gang Lise Rønne var på skærmen var til 'Vild med dans'-finalen sammen med Silas Holst, hvor hun tabte til Jimilian og Asta Björk.