10 centimeter smallere om livet. 10 kilo lettere. En hud, der stråler. Ligesom hun selv gør.

»Det nye er, at jeg tager min sundhed og mit velvære alvorligt. Det kommer jeg ikke til at slippe igen,« siger 52-årige Lisbeth Zornig med et veltilfreds og stolt smil.

Hun har grund til at være stolt. Stolt over at have vendt den store personlige nedtur, hun oplevede sidste sommer, da hun blev erklæret konkurs. Vendt den til at blive stærkere. I krop og sind.

»Det var et seriøst wakeupcall, da jeg begyndte at beskæftige mig med det systematisk,« siger Lisbeth Zornig, som netop har udgivet bogen 'Zornigkuren' om rejsen ud i at blive et både sundere og stærkere menneske.

Men at der skulle en konkurs til, indrømmer Lisbeth Zornig, er lidt langt ude. For flere gange har hun nemlig været tæt på at dø. Fordi hun ikke lyttede til sin krop. Fordi den blot var et vedhæng, som hun ikke respekterede.

»Fra jeg var helt lille, har jeg forstået at adskille hoved fra krop. Så kroppens reaktioner var noget, jeg undertrykte,« siger Lisbeth Zornig og fortsætter:

»Det er en senfølge af overgreb, at man kan forsvinde væk, at man ikke huske, hvad der sket med ens krop,« forklarer hun om dét, som også kan være en 'fantastisk beskyttelsesfaktor'. Som Lisbeth Zornig tog med ind i sit voksne liv.

Første gang Lisbeth Zornig kunne have været død, var i 2004. Hun havde fuld blæs på karrieren som projektchef i KMD og elskede sit travle liv, som også omfattede fem børn, der på daværende tidspunkt var fra 2 til 15 år.

To gange har Lisbeth Zornig været tæt på at dø, fordi hun ikke lyttede til sin krop.
To gange har Lisbeth Zornig været tæt på at dø, fordi hun ikke lyttede til sin krop. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

I nogle år havde hun blødt fra tarmen. Det ignorerede hun. Lige indtil dén dag på jobbet, hvor hun ikke kunne mærke sine ben.

»Heldigvis kørte min daværende mand Ole mig på hospitalet i stedet for hjem,« siger hun taknemmeligt.

»Jeg kan ikke selv huske det, men Ole fortalte bagefter, at ungerne var der på et tidspunkt for at sige farvel. Det var meget dramatisk.«

Da Lisbeth Zornig slog øjnene op igen, var hendes tyktarm fjernet. Den var gennemtæret af betændelse. Og i en alder af 36 havde hun fået en stomi.

»Gu' var det svært. Jeg var i en super sårbar alder og blev tilmed skilt undervejs,« siger Lisbeth Zornig og indrømmer, at hun – når hun stod foran spejlet – til tider tænkte, 'nu er det slut'. Også med sexlivet.

»For det er dybest set en pose lort, man har siddende. Der kommer lyde og alt muligt. Det skal man vænne sig til. Det griber ind i ens kvindelighed.«

Med en latter fortæller hun, at der ikke var noget at frygte i forhold til dét med sexlivet. Men siger samtidig, at det chokerede hende, hvor tabubelagt stomi var. Og stadig er. Det mærker hun ikke mindst, når hun holder foredrag.

Stomien fik hende dog ikke til at bremse op. Lisbeth Zornig fortsatte med at lade kroppen være et vedhæng.

To gange har Lisbeth Zornig været tæt på at dø, fordi hun ikke lyttede til sin krop.
To gange har Lisbeth Zornig været tæt på at dø, fordi hun ikke lyttede til sin krop. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Få år senere var hun dog igen tæt på vinke alt for tidligt farvel til livet. En umiddelbart ufarlig operation for galdesten gik så galt, at hun fik blodforgiftning.

»Der var jeg også ved at dø,« siger hun. Konstaterende. Løfter op i T-shirten og viser de mange ar, der løber hen over maven.

»Jeg er jo opereret på kryds og på tværs. Men Mikael er heldigvis tilfreds,« siger hun med et piget grin om ægtemanden.

Fælles for begge livstruende sygdomme var dog, at Lisbeth Zornig ikke havde lyttet til sin krop og dens signaler. Havde betragtet den som et vedhæng. Og haft travlt med at være sej.

»Og det er altså ikke langtidsholdbart. En gang imellem skal man lægge sig ned og mærke efter. De voldsomme operationer havde jeg nok ikke været igennem, hvis jeg havde mærket efter,« lyder konklusionen anno 2020. I bagklogskabens uendeligt klare lys.

For det var sidste års nedtur, der fik Lisbeth Zornig til endelig at lytte og mærke efter. Få styr på sin søvn og sin kost.

»Det blev mit vendepunkt. Jeg vidste bare, at derud skulle jeg aldrig igen. Derfor skulle jeg være stærk.«

»For mine børnebørn skal huske mig som en tudsegammel og rynket farmor og mormor, som kan lege med dem, og som de kan sove hos,« smiler Lisbeth Zornig, hvis egne fem børn i dag er mellem 18 og 31 år. Dertil kommer de tre børn, som hendes mand, Mikael Lindholm, har fra et tidligere ægteskab.

Lisbeth Zornig og hendes mand, Mikael Lindholm. Tilsammen har de otte børn, og det er for dem og deres børn, at hun vil være stærk.
Lisbeth Zornig og hendes mand, Mikael Lindholm. Tilsammen har de otte børn, og det er for dem og deres børn, at hun vil være stærk. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Rollen som farmor har hun allerede taget hul på. Hun peger glad hen i hjørnet af køkkenet, hvor dynger af legesager ligger.

»Harald på to har sine ting derovre. Og snart kommer Kleo til,« siger hun stolt.

»Jeg vil være en smuk og smidig farmor. Jeg vil kunne hoppe i trampolin med mine børnebørn, kunne spille fodbold med dem.«

»Alt det glæder jeg mig helt vildt til. Og jeg gider ikke skulle se til fra en kørestol. Jeg vil være refugium for børnebørnene og være den pause for de stakkels forældre, som jeg aldrig fik. Det skal der være plads til. Og krop til. Jeg kan ikke blive ved med kun at være hoved.«

'Zornigkuren' udkommer på Gyldendals Forlag 17. september