Tv-vært Lisbeth Østergaard render rundt med briller for tiden.

Fredag fik hun nemlig opereret begge sine øjenlåg på en klinik på Amager, så hun prøver at gemme de hævede blå øjne og de tilbageværende sting lidt væk.

»Det ene øjenlåg har virkelig været generende, det har hængt ned i mit øje, og alt klumper bare i øjnene,« forklarer Lisbeth Østergaard til B.T. om årsagen bag den nyligt overståede operation.

Det hængende øjenlåg gik heldigvis ikke ud over hendes syn, men snarere påvirkede det hendes selvbillede.

»Det irriterede mig også, fordi jeg synes, det så grimt ud. Halvdelen af mit arbejde består i at filme mig selv, og jeg har været mega god til at skjule det, men jeg var træt af at se på det. Så kan man gøre to ting, som jeg ser det: Du kan brokke dig over det eller gøre noget ved det, og jeg valgte at gøre noget ved det,« forklarer den 41-årige tv-vært og influencer.

Lisbeth Østergaard har fået opereret begge sine øjenlåg, og det har efterladt hende med hævede blå øjne og sting.
Lisbeth Østergaard har fået opereret begge sine øjenlåg, og det har efterladt hende med hævede blå øjne og sting. Foto: Privat
Vis mere

For ensartethedens skyld – efter lægens anbefaling – fik hun så lavet begge øjenlåg.

Og for Lisbeth Østergaard er det vigtigt at være ærlig omkring, at de stramme øjenlåg ikke kun er skænket hende fra naturens hånd.

»Det gør mig gladere, så jeg tænker, at jeg bliver en bedre version af mig selv. Jeg har bare haft lyst til det længe, og alle mine veninder har gjort det, så nu kunne jeg bare se, at det er ikke nogen stor ting,« fortæller hun.

Så tv-værten fik klaret en masse arbejde på forhånd, så der nu er lidt tid til at holde sig i ro, indtil hun efter påske skal have fjernet stingene igen.

»De er jo inde og skære i ens øje, så jeg var forberedt på, at jeg ville blive rigtig blå. Og så får de jo aldrig rigtigt ro, de stakkels øjne, så jeg er stadig på Panodiler og sådan noget og putter også is på,« forklarer Lisbeth Østergaard.

Tv-vært Lisbeth Østergaard og hendes mand, pædagog og tidligere 'Robinson'-deltager Ralf Christensen. Sammen har de sønnerne Viggo og Carlo.
Tv-vært Lisbeth Østergaard og hendes mand, pædagog og tidligere 'Robinson'-deltager Ralf Christensen. Sammen har de sønnerne Viggo og Carlo. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Ægtemanden, den tidligere 'Robinson'-deltager Ralf Christensen, har derfor også fået en kone, der skal pusles lidt ekstra om for tiden.

»Jeg har bildt Ralf ind, at jeg skal ligge ned i rigtig lang tid, og jeg skal have ekstra mange lakridser og pomfritter og champagne det næste stykke tid, fordi det jo alt sammen hjælper,« siger hun med et glimt i øjet.

Desuden er makeup bandlyst, og i stedet er der købt solbriller og kulørte briller til at dække lidt for det hårdt medtagede øjenområde.

»Jeg kommer bare til at ligne én, der er alt for fed til at kunne være i mig selv,« slutter tv-værten med et grin.