Lisbet Dahl er ked af at hun skuffer sine trofaste revy-fans og må udskyde premieren på årets cirkusrevy.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er en fæl halsinfektion, der har sendt den ellers så garvede revy-dronning til tælling. Og Lisbet Dahl er rigtig ked af, at hendes sygdom har udskudt Cirkusrevyen, der skulle være løbet af stablen torsdag, indtil søndag.

- Øv hvor er jeg ked af det. Sat på standby igen. Undskyld alle sammen, skriver hun således på sin Facebook-væg, hvor hun også bekendtgør, at "det er svært at holde til".

Allerede ved pressemødet forringe uge havde Lisbet Dahl problemer med stemmebåndet, men som premiereaftenen er rykket nærmere og nærmere, er halsen kun blevet værre og værre.



Først blev de to forpremierer aflyst og i dag kom meldingen så, at selve premieren måtte rykkes tre dage.

- Der er ingen revy uden Lisbet Dahl. Det er umuligt, sagde Torben 'Træsko' Petersen, direktør for Cirkusrevyen, tidligere  i dag. 

- Vi kan ikke finde en stand-in nu. Folk vil føle sig snydt.