Som en perfekt afslutning på lettere turbulent sæson med Cirkusrevyen dukkede Lisbet Dahl op til sidste show.

Det skriver Cirkusrevyen i en pressemeddelelse.

Det var nemlig først usikkert og siden aflyst, at revydronningen kom på scenen for at modtage en tak for sin indsats i de sidste 34 sæsoner af revyen.

Men ind kom hun.

Til store klapsalver fra publikum, der tydeligt var glade for at se Lisbet Dahl modtage sin hæder, kom hun frem på scenen.

Det blev en stærk afslutning på revydronningens karriere hos Cirkusrevyen. Foto: Cirkusrevyen
Det blev en stærk afslutning på revydronningens karriere hos Cirkusrevyen. Foto: Cirkusrevyen
Vis mere

Direktøren, Torben Træsko, takkede naturligvis Lisbet Dahl, og som tidligere sang de to 'Så kender jeg mit Klampenborg'.

Og i pressemeddelelsen lægger Torben Træsko heller ikke skjul på, at han var glad for se skuespilleren på scenen.

»Jeg er enormt glad for, at Lisbet i dag kunne komme på scenen og modtage publikums velfortjente hyldest. Vi er alle meget glade for at se Lisbet igen, og det var en stor fornøjelse at se publikums reaktion, da Lisbet overraskede alle i salen, så vi kunne sige tusind tak for 34 fantastiske sæsoner i teltet,« lyder det..

Lisbet måtte i første omgang melde sig syg og siden trække sig fra revyen grundet senfølger af corona.

Skuespiller Pernille Schrøder overtog Lisbet Dahls roller i revyen.