Linse nærmer sig de gyldne 100 kilo, men det føles ikke rart for kroppen.

Linse Kessler har hele livet været ked af sin krop, fordi hun ikke har kunne tage på, men sådan er det ikke længere, og nu er de mange ekstra kilo begyndt at kunne mærkes på kroppen. Hun havde ellers et mål om at nå de 100 kilo, men den plan er nu sat på pause. Med en nuværende vægt lige under 90 kilo og med en krop, der brokker sig, har Linse valgt at gå på diæt, det afslører hun i en Instagram-story.

'Jeg er så glad for mine nye kilo på kroppen, det er den største fornøjelse at opleve ikke at være for tynd. Men jeg ligger lige under de 90 stærke nu, og min krop er begyndt at brokke sig lidt. Så jeg hypper ned på de 80 og ser, om det ikke bliver godt,' siger Linse i sin story på Instagram og uddyber til Realityportalen:

'Jeg er blevet mere langsom, og når jeg hopper, hvilket jeg gør tit med Alba og hundene, føler jeg vægten tydeligt. Jeg ELSKER at høre folk sige ‘aj Linse, nu skal du ikke tage mere på’. Jeg nyder sgu mit fedt, men jeg skal have spurten tilbage, så bare lidt ned i vægt vil være godt.'

Foto: Michael Stub
Vis mere

Ifølge Linse er det dog lettere sagt end gjort at komme ned i vægt.

'Hold kæft hvor jeg elsker mad og kager. Jeg skal til at spise mindre, altså nøjes med en portion i stedet for tre,' forklarer Linse.

Se eller gense den sjove video herunder, hvor Lebbe Lone ikke er begejstret for Linses mange kilo.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk