Der er ingen, der siger, at det behøver være kedeligt at sidde i fængsel. Slet ikke, når man hedder Linse Kessler og har spenderet over seks år bag tremmer i alt.

Under sit første ophold i Nakskov Arrest blev Lenina Christiansen, som Linse Kessler hedder, som 19-årig gift i fængslet med sin ungdomskæreste, da de begge sad inde for samme hashsmugling.



Mange år senere, i Vestre Fængsel, da Linse afsonede 15 måneder for at stikke en kvinde ned, udså hun sig en af fængslets muskuløse vagter, Søren, som hjalp hende med træning i motionsrummet. Det afslører 48-årige Linse i sin nye biografi " 'Linse - jeg gør, hvad jeg vil' , der udkommer torsdag d. 30. okt.

For selv om den slagkraftige kvinde til tider har haft et særdeles anstrengt forhold til vagter, især dem, der udskriver p-bøder, gjaldt det ikke for fængselsvagten Søren. Tværtimod.

'Kig forbi celle 603'
- Og da vi var færdig med at træne, og Søren fulgte mig ned, tænkte jeg ‘ham kan jeg sgu godt tage en tur på’. Man fik jo heller ikke noget derinde, så det kunne være rart, fortæller hun bramfrit om den ulovlige episode, der fandt sted for 16 år siden, mens hun afsonede 15 måneder for at stikke en kvinde ned, der med nød og næppe overlevede.

Som sagt så gjort, og Linse beskriver detaljeret videre i sin biografi, hvordan hun inviterede fængselsvagten Søren ind i sin celle ved at høre, om han ikke kiggede forbi celle 603 på en af sine nattevagter.

LÆS OGSÅ:

Det gjorde han en nat kl. 02 ugen efter.

- Vi sagde ikke så meget, tog bare en ordentlig tur. Det var fedt og frækt, fordi det var ulovligt. Bagefter gav vi hinanden et møs, fortæller hun og afslører samtidigt, at hun kort efter tog endnu en omgang med fængselsbetjenten.

Biografien 'Linse - jeg gør, hvad jeg vil' udkommer torsdag d. 30. okt. på Ekstra Bladets forlag.