Stik imod diverse kvinders udtalelser har Anne Linnet fået alle medvirkendes tilladelser. Det hævder hun selv i et interview i Information
- Det er klart, at jeg har gjort mig nogle overvejelser om, hvor meget man bør nævne, og alle, der er nævnt i bogen, har jeg også talt med, siger Anne Linnet.
Hun mener, der er en befrielse at kunne gøre status over sit liv med en bog som ’Testamentet’. Overordnet har bogens ofre ment, at det er fedt at stå ved det levede liv. Det glæder ikke dem alle, men for langt de flestes vedkommende.
På spørgsmålet om dem, der ikke brød sig om at læse om sig selv, svarer Linnet:
- Nogle har måske været bekymrede, fordi de ikke har vidst, hvad jeg har skrevet, og andre har gerne villet læse det, og så har de fået lov, og så har vi diskuteret det. Jeg har jo beskrevet de her mennesker, fordi jeg holder af dem, som jeg gør. Jeg synes ikke, at jeg på noget tidspunkt udleverer nogen. Hvis jeg udleverer nogen, er det mig selv, siger Anne Linnet til Information.
Hun gentager, at det har været en nødvendighed at udgive bogen. Den er et testamente, men også en dokumentation af kvinders seksualitet, mener hun
