Lyt til artiklen

Det er ikke nogen hemmelighed, at 64-årige Madonna gør sit for at holde sig evigt ung – om ikke andet gennem sine kærester.

En bestemt teori om, at Leonardo DiCaprio siden 1999 har nægtet at have kærester, der er over 25 år gamle, gik for nylig viralt – men skuespilleren når altså ikke 'Like A Virgin'-sangerinden til sokkeholderne, når det kommer til kuvøseguf.

Som PageSix beretter, har Madonna siden sin skilsmisse fra den 10 år yngre Guy Ritchie i 2008 – og det korte forhold til Alex Rodriguez, hvor aldersforskellen lød på 17 år – nemlig kun datet mænd, som er minimum 28 år yngre end hende selv.

Senest var det den 41 år yngre model, den 23-årige Andrew Darnell, som sangerinden fik kløerne i, da de blev fotograferet sammen til forsiden af Paper Magazine, hvor der blandt andet blev uddelt tungeslaskere og slikket på hans brystvorter.

23-årige Andrew Darnell og 64-årige Madonna delte et hedt kys på forsiden af Paper Magazine.
23-årige Andrew Darnell og 64-årige Madonna delte et hedt kys på forsiden af Paper Magazine.
Vis mere

I 2019 datede Madonna sin 36 år yngre baggrundsdanser Ahlamalik Williams, der dengang var 25.

Inden da, i 2017, var det den dengang 31-årige Kevin Sampaio, som Madonna – der selv var 59 – kastede sin kærlighed på. De to var kærester i mere end et år.

Derudover var Madonna som 57-årig sammen med Aboubakar 'Brooklin' Soumahoro fra 2015 til 2017. Han var bare 24 år gammel, da forholdet spirede.

Før det hed hendes udkårne i syv måneder Timor Steffens – her lød aldersforskellen på 29 år.

I tre år dannede Madonna også par med den 28 år yngre Brahim Zaibat, som hun mødte til en fest i efteråret 2010.

I december 2008, i kølvandet af skilsmissen, fandt 50-årige Madonna sammen med dengang 21-årige Jesus Luz. Desværre var hans mor, som selv var 14 år yngre end Madonna, ikke just begejstret for forholdet til den ældre sangerinde, hvilket resulterede i, at de gik hver til sit efter 14 måneder.

Madonna har dog tilsyneladende altid haft en forkærlighed for yngre fyre. Hende to eksmænd, Guy Ritchie og Sean Penn var nemlig begge to år yngre end hende – ligeså var Jean-Michel Basquiat, mens faren til hendes to børn, Carlos Leon, var otte år yngre.

Hendes forhold til Warren Beatty, der varede fra 1989 til 1990 stikker dog ud. Han var nemlig 21 år ældre.