»Jeg har aldrig drømt om andet. Når jeg er vågen, snakker jeg om tivoli. Når jeg sover, drømmer jeg om tivoli.«
Således lød ordene fra den tidligere tivolidirektør Leif Dahlgård, da han tirsdag besøgte et propfyldt Bremen Teater til liveoptagelserne af Dahlgårds Tivoli Podcast i forbindelse med dette års Podcast Festival.
Flere ting har ændret sig, siden Danmark for første gang stiftede bekendskab med familien Dahlgård og de mange skæve eksistenser, der lagde vejen forbi Dahlgårds Tivoli i DR's serie af samme navn i 1999.
Alligevel er mange ting stadig som dengang. Blandt andet fascinationen fra publikum, der flere gange rejste sig i vild jubel.
Også Leif Dahlgårds direkte natur og de gode historier var som dengang. Det var tydeligt, da han sammen med journalist Pelle Lundberg Jørgensen og et fanpanel tog publikum med på en nostalgirejse ud over det sædvanlige:
Den 74-årige mand fortalte om sit tivolis storhedstid, hvor der var hele 12 lastbiler i karavanen og 40 ansatte. Og så fortalte han om at give slip, da en mangeårig økonomisk nedtur i 2012 klemte det sidste liv ud af familieprojektet.
Lukningen har dog ikke kunnet holde Leif Dahlgård fra tivolilivet. I dag har han fire salgsboder, som han kører rundt med. Ofte tager hans kone, Anni Dahlgård, der i dag er nogenlunde rask efter syv blodpropper, med.
»Nogle af kollegaerne vil gerne have mig med. Der er dog også andre, der ikke vil, fordi jeg engang var den største,« forklarede Leif Dahlgård til B.T. og understregede, at han hele sommeren skal ud på markeder, til Skive Festival og andre arrangementer.
Det er ikke kun forkærligheden for tivoli, der er bestået. Skjorten er stadig knappet op, så der er frit udsyn til brysthårene. Om halsen hænger stadig en forgyldt minikarrusel. Pakken med smøger sidder stadig i skjortelommen.
Antallet af cigaretter har Leif Dahlgård dog skruet ned. Der skulle dog lige være plads til en cigaret under optagelserne tirsdag. Leif Dahlgård forlod scenen, og ind kom dancegruppen Hit'n'Hide og spillede deres hit 'Space Invaders'. Publikum tog godt imod gruppen, der i 90'erne optrådte ved Dahlgårds Tivoli.
De vanvittige bifald fra publikum var et gennemgående tema under optagelserne. Også selvom de fleste af de fremmødte var børn, da Dahlgårds Tivoli ramte skærmen første gang. Alle genkendte de Leif Dahlgårds skarpe jyske tunge og hans motto:
»Ingen mennesker er så ringe, at der ikke er plads til dem i verden.«
Et motto, der fyldte meget hos Dahlgårds Tivoli. For hvis man kunne indordne sig, var der plads til alle. Heriblandt Johnny Frandsen og Raymond Pedersen. Førstnævnte fulgte tivoliet længe. Sidstnævnte var kun med et par dage.
Begge var de dog med i tv-serien, og begge dukkede de pludselig op på scenen tirsdag aften.
Her besvarede de sammen med Leif Dahlgård på spørgsmål fra publikum, der var interesseret i alle seriens små såvel som store detaljer.
Både Johnny Frandsen, der i dag er førtidspensionist, og Raymond Pedersen, der leverer mad til blandt andet skoler og desuden livestreamer computerspil på nettet, havde ellers holdt sig ude af offentlighedens søgelys de sidste 20 år.
Derfor havde det også krævet en del overtalelse at få dem til at stille op. Det var dog det værd, lød konklusionen efterfølgende.
Særligt var det interessant at møde Leif Dahlgård igen. Ingen af dem havde talt med tivolikongen siden dengang i 90'erne.
»Han har ikke forandret sig overhovedet. Humørmæssigt og det hele; han er den samme,« sagde Johnny Frandsen.
»Han har måske fået en ekstra rynke, men det er det,« lød det kækt fra en enig Raymond Pedersen.
Leif Dahlgård lader da heller ikke til at have et ønske om flere store ændringer i sit liv.
Da han fyldte 60, forsøgte han at gå på efterløn. Men uden held. Han kunne simpelthen ikke undvære det liv, der havde været hans, siden han i 1945 blev født i en tivolivogn.
Det kan han stadig ikke, og derfor får otiummet heller ikke en chance til. For som han sagde til B.T. efter showet:
»Jeg vil være en gøgler af guds nåde, til den dag jeg lukker mine øjne sidste gang.«