Der findes formentlig mange mennesker, der drømmer om at blive rige og berømte.

Men det betyder altså ikke, at de drømmer om at bo der, hvor de rige og berømte har boet. Sådan lader det i hvert til at forholde sig med sangeren Frank Sinatras gamle hjem i Californiens ørken.

Den 7. maj blev huset sat til salg for 4,25 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 26 millioner danske kroner.

Og det er altså langtfra første gang, at huset bliver sat til salg.

Overblik over Frank Sinatras ørkenhjem i Coachella dalen. Foto: Realtor.com
Overblik over Frank Sinatras ørkenhjem i Coachella dalen. Foto: Realtor.com
Vis mere

Slap af, eller svøm baner i poolen. Foto: Realtor.com
Slap af, eller svøm baner i poolen. Foto: Realtor.com
Vis mere

Således blev det første gang sat til salg i 2007. Og derefter igen i 2008, 2009, 2010, 2011, 2013, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2020.

Huset, der hedder Villa Maggio, opkaldt eften rollen Frank Sinatra spillede i filmen 'From Here to Eternity', byder ellers på lidt af hvert.

Det ligger hævet med udsigt over ørkenens bjerge og byder på fem værelser og seks badeværelser. Oven i dette fås et gæstehus med tre værelser og fem badeværelser samt et poolhus med blandt andet sauna.

På grunden kan man dandere den i poolen, få sved på panden på den oplyste tennisbane, slappe af ved bålstedet i baghaven eller lande sin helikopter på helikopterlandingspladsen. Er man til de mere jordnære transportmidler, har huset også 24 parkeringspladser til biler.

Den rustikke indretning er bevaret. Foto: Realtor.com
Den rustikke indretning er bevaret. Foto: Realtor.com
Vis mere

Udsigten fejler ikke noget. Foto: Realtor.com
Udsigten fejler ikke noget. Foto: Realtor.com
Vis mere

Den afsidesliggende beliggenhed skulle angiveligt være en af de helt store udfordringer ved at få solgt huset.

Frank Sinatra købte selv boligen i 1967, og det skulle have været et af croonerens favoritsteder at tage hen, når han skulle slappe fuldstændig af – eller feste med sine venner langt væk fra offentlighedens interesserede blikke.

Gæstehuset. Foto: Realtor.com
Gæstehuset. Foto: Realtor.com
Vis mere

Den oplyste tennisbane gør det muligt at tage en kamp hele døgnet rundt. Foto: Realtor.com
Den oplyste tennisbane gør det muligt at tage en kamp hele døgnet rundt. Foto: Realtor.com
Vis mere