Skuespillerinden Tanya Roberts er død.

Den legendariske Bond-pige fra 'A View to a Kill' og den tidligere Playboy-model blev 65 år gammel.

Ifølge TMZ faldt Tanya Roberts om juleaften efter at have været ude at gå tur med sine hunde.

Hun blev hastet til hospitalet, hvor hun blev lagt i respirator, men hun vågnede aldrig igen, og natten til mandag dansk tid gik hun bort.

CAP/PLF

Det amerikanske medie skriver, at Tanya Roberts død kommer som et lyn fra en klar himmel, da hun ingen helbredsproblemer havde op til.

Hun deltog blandt andet i adskillige videochat med fans i dagene op til kollapset.

Den 65-årige skuespillerinde var mest kendt for sin rolle i James Bond-filmen 'A View to a Kill', hvor hun spillede Bond-pigen Stacey Sutton over for Roger Moore.

Filmplakaten fra James Bond-filmen 'A View to a Kill', hvor Tanya Roberts spillede Stacy Sutton.
Filmplakaten fra James Bond-filmen 'A View to a Kill', hvor Tanya Roberts spillede Stacy Sutton.

Hun er desuden kendt for sin rolle som Donna Pinciottis mor, Midge, i den populære tv-serie 'That '70s Show' samt for sin årelange rolle i tv-serien 'Charlie's Angeles', hvor hun spillede karakteren Julie Rogers.

Derudover var hun i sin storhedstid kendt som værende en yderst succesfuld model. Hun poserede blandt andet for Playboy og medvirkede også i en lang række tv-reklamer.

Tanya Roberts efterlader sig sin ægtemand, Lance, og sin søster, Barbara Chase. Hun havde ikke nogen børn.