Den tidligere radiovært og iværksætteren Le Gammeltoft er ikke længere sammen med Jesper Backer.

De to gik fra hinanden for nogle måneder siden i sensommeren.

Det bekræfter hun over for B.T. Bruddet har dog ikke været kompliceret eller dramatisk:

»Vi er stadig supergode venner, og vi har to børn sammen. Det er meget fredeligt og fint,« siger hun og tilføjer:

»Det er det eneste, jeg har at sige til det.«

41-årige Le Gammeltoft og Jesper Backer var forlovede, og sammen har de døtrene Filippa og Lilja.

Om der er kommet en ny i Le Gammeltofts liv, vil hun ikke svare på:

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger hun.