»Jeg er nyforelsket, og det er fedt,« lyder det fra skuespillerinden Laura Drasbæk.

Det er dog ikke en mand, hun har kastet sin kærlighed over. Det er noget langt mere håndgribeligt:

Keramik.

»Det er fedt at opleve en masse nye 'kærligheder', som ikke nødvendigvis er mennesker,« siger hun.

Laura Drasbæk ved pressemødet for den nye krimiserie 'Sommerdahl.' Den 45-årige skuespillerinde fortalte, at hun var glad hver morgen, hun gik på arbejde for at indspille den.
Laura Drasbæk ved pressemødet for den nye krimiserie 'Sommerdahl.' Den 45-årige skuespillerinde fortalte, at hun var glad hver morgen, hun gik på arbejde for at indspille den. Foto: Philip Davali
Vis mere

Sidste år afslørede hun, at hun og Lasse Spang Olsen ikke længere var et par. Det er to år siden, at kendisparret brød med hinanden, og nu nyder Laura Drasbæk bare at være alene.

»Jeg har slet ikke tid til at have en mand i mit liv. Og jeg har slet ikke mentalt overskud. Jeg har altid haft en mand i mit liv, så det er virkelig en vigtig tid lige nu,« lyder det fra Laura Drasbæk, som heller ikke ligefrem spejder efter en ny partner.

»Jeg er stadig helt overmæt. Jeg kan ikke forestille mig noget værre, end at der skulle være en mand i mit liv, der stod i mit køkken og lavede mad til mig.«

I stedet opsluger hendes nye beskæftigelse meget af hendes tid.

Laura Drasbæk, Laura Kjær, Peter Mygind og Lisbet Lundquistspiller alle sammen en del af familie Sommerdahl, der er hovedfokus i den nye krimiserie.
Laura Drasbæk, Laura Kjær, Peter Mygind og Lisbet Lundquistspiller alle sammen en del af familie Sommerdahl, der er hovedfokus i den nye krimiserie. Foto: Philip Davali
Vis mere

Torsdag har hun løsrevet sig for at deltage ved pressemødet for tv-serien 'Sommerdahl', hvor hun spiller en af de bærende roller. Det sker dog ikke, uden at hendes hænder – eller rettere hende negle – bærer præg af hendes nye store passion.

»Jeg måtte lige sidde og bruge noget tid på at rense mine negle, da jeg for fire timer sad med fingrene i leret,« lyder det fra den storsmilende skuespillerinde.

45-årige Laura Drasbæk har åbnet et keramikværksted på Nørrebro, og hun er blevet ramt af kreativitetens glæder.

Så meget, at hun kalder det en forelskelse. Hun bruger sin tid på sin nye kærlighed, og det er helt perfekt for hende. Hun udforsker andre sider af livet.

»Jeg er fuldstændig besat. Det skal virkelig være vigtigt, før jeg begiver mig ud.«

Fraværet af en kæreste betyder dog ikke, at der ikke er en masse kærlighed og mennesker i hendes liv.

Hun har jo kærligheden til keramikken. Og hvis hun skal kaste sig over skuespilsopgaver, så skal det gerne være det helt rigtige.

»Jeg elskede at lave 'Sommerdahl', men der er ikke andre skuespillerjobs lige nu.«

Laura Drasbæk fortæller, at hun håber, keramikken en dag kan være så sund en forretning, at hun kun behøver at sige ja til de skuespillerjobs, hun rigtig gerne vil have.

»Det der med at sidde helt fordybet i noget ler og mig selv og nærmest forsvinde ud i sådan en meditativ tilstand og have det her meget udadvendte skuespil ved siden af, de ting supplerer simpelthen hinanden så godt.«

Drømmen er endnu ikke helt gået i opfyldelse.

Derfor tager Laura Drasbæk stadig mindre jobs, hvor hun indtaler lydbøger og laver dubbing. Noget, hun også holder af at lave, når hun ikke sidder med lerklumpen mellem hænderne.

Og så er hun altså aktuel i TV 2 Charlies nye krimiserie, hvor hun spiller Marianne Sommerdahl. En kvinde, der er et sted i sit liv, hvor alting er til genovervejelse. Den slags kender Laura Drasbæk fra sit eget liv.

»Jeg har netop haft noget tid, hvor jeg har måttet gøre op med en masse ting, og det har været den største lykke for mig at bruge de her sidste par år på at spørge mig selv, 'hvad er det, jeg skal?'«

Det er dog ikke alt, Laura Drasbæk har tilfælles med sin karakter i ‘Sommerdahl’.

Marianne Sommerdahl har nemlig problemer med sin mand, Dan Sommerdahl, der bliver spillet af Peter Mygind. Men hvor fru Sommerdahl har holdt på sine frustrationer i årevis, så fortæller Laura Drasbæk, at hun er mere umiddelbar.

»Man kan jo godt lære af serien, at man i hvert fald ikke skal ramme muren på samme måde, som Marianne gør det,« lyder det fra hende.

Hun fortæller dog, at hun sagtens selv kunne blive bedre til at være mere tålmodig.

Serien 'Sommerdahl' har premiere på TV 2 Charlie 1. marts. Her kan man se Peter Mygind som efterforskeren Dan Sommerdahl.

Desuden møder man konen Marianne Sommerdahl, og deres ægteskab bliver en af de helt store fokuspunkter i krimiserien, som foregår i byen Helsingør.