»Livet var på vej til at blive normalt igen. Men desværre dukkede en mærkelig hvæsen og gurglen op fra min brystkasse, hver gang jeg trak vejret.«

Det har ikke været nemt for Lady Gagas hundelufter at komme tilbage til normalen.

En aften i februar blev Ryan Fischer skudt fire gange i brystkassen i forbindelse med en hundeluftning. Den 30-årige mand var ude med Lady Gagas tre franske bulldogs, da maskerede tyve kidnappede to af hundene.

I al hast måtte han på hospitalet for behandling efter skudepisoden. Heldigvis stod hans liv til at redde.

ETIENNE LAURENT

Han helede i første omgang hurtigt. Der gik derfor ikke lang tid, før han fik at vide, at han snart kunne udskrives.

Men et uventet tilbageslag gjorde, at hans vej mod et normalt liv blev forsinket.

»En læge kom ind og undersøgte mig, efter jeg opdagede hvæsen i brystkassen, og kort tid efter var jeg på intensiv igen. Min lunge var kollapset.« skriver hundelufteren i et Instagram-opslag og fortsætter:

»Samtidig med, at jeg måtte acceptere min genindlæggelse, kom flere læger og sygeplejersker og fortalte mig, at de havde været til stede, da jeg kom ind efter skudepisoden. Hvordan de ikke troede, jeg ville klare den. Det fik mig til at tænke tilbage på den nat, hvor jeg kan huske deres chokerede ansigter, da blod sprøjtede ud af mig og over på dem, operationsbordet og gulvet.«

Som Ryan Fischer selv beskriver det, havde der været en dramatisk kamp for at hjælpe hundene. Alligevel lykkedes det overfaldsmændene at kidnappe to af Lady Gagas tre hunde – Koji and Gustavo. De to blev senere fundet og returneret til superstjernen.

Inden hundene blev afleveret igen, nåede Lady Gaga at tilbyde en dusør på 500.000 dollar til den,der kunne returnere dem i god behold. Samtidig tilbød hun at betale alle Ryan Fischers hospitalsregninger.

En kilde tæt på Lady Gaga fortalte, at sangerinden var forfærdet over, hvad der skete med Ryan og ville sikre sig, at han blev holdt øje med.

Sangerinden var imponeret over hans mod og tilbød udover at betale regningerne også en kompensation for hans tabte arbejde, mens han lå i sygesengen.

Ryan Fischer er nu udskrevet og fortsætter sin genoptræning i eget hjem.