Nu er alle Lady Gagas hunde endelig vendt tilbage efter en uhyggelig episode på en gåtur med hendes hundelufter.

Hundelufteren blev skudt, og to af hendes tre hunde blev kidnappet. Dog skulle det være en venlig sjæl, der havde indleveret de to hunde Gustav og Koji til politiet, skriver TMZ.

Hun havde fundet dem løbende rundt udendørs næsten fem dage efter de blev kindappet, fortalte kvinden til politiet.

Begge hunde havde det godt og havde ingen skader trods omstændighederne. Kilder har fortalt til TMZ, at Lady Gaga græd af glæde, da hun så de to franske bulldogs igen.

Det er endnu ikke helt klart, om den kvinde, der indleverede hundene, vil få dusøren på cirka tre millioner danske kroner, som Gaga har udloddet.

Øverst i videoen kan du se videoovervågning fra kidnapningen, hvor Gagas hundelufter, Ryan Fischer, bliver skudt.

Skuddet ramte ham i brystet. Han overlever heldigvis og kæmper til det sidste for at afværge at gerningsmanden tager hundene.

Kidnapningen fandt sted onsdag aften.