Lady Gaga faldt ned fra scenen under et show i Las Vegas torsdag. Flere dage efter har hun stadig smerter.

'Jeg har muligvis store smerter, men jeg kan ikke misse min bedste vens polterabend,' skriver hun på sin Instagram to dage efter faldet.

Selvom hun ser frisk ud på de billeder, hun deler sammen med teksten, afslører hun samme dag, at hun har fået scannet næsten hele sin krop for skader.

'Når du skal have røntgenfotograferet næsten hele din krop,' skriver hun til et billede af et røntgenfotografi af en hånd.

Den 33-årige sangerinde fald ned fra scenen i forbindelse med, at hun inviterede en fan op på til sig. Gagas fan, der efter sigende skulle hedde Jack, knækkede sammen med hende i sine arme, og de endte nede på gulvet foran publikum.

Om der er nogle brækkede knogler i Gagas krop efter episoden, skriver hun intet om.

Hun kom dog hurtigt på fødderne igen.

»Det er fantastisk. Vi elsker hinanden så højt, at vi faldt ned fra den her skide scene,« havde Lady Gaga råbt efterfølgende ifølge CNN.