Hun troppede op til Grammy-festen uden kæreste og forlovelsesring, og nu skulle det være ganske vist: Lady Gaga er single igen.

Det amerikanske magasin People mener nemlig at vide, at superstjernen har brudt med sin forlovede, agenten Christian Carino.

Det bekræfter en af sangerindens repræsentanter over for magasinet.

»Det fungerede ikke. Forhold ender en gang imellem,« siger bladets kilde og understreger, at der ikke er tale om et dramatisk brud.

Lady Gaga og hendes forlovelse Christian Carino fotograferet sammen i januar i år.
Lady Gaga og hendes forlovelse Christian Carino fotograferet sammen i januar i år. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

»Der er ingen lang og dramatisk historie bag,« siger kilden, som også fortæller, at parret gik hvert til sit 'for et stykke tid siden'.

Lady Gaga har haft et forhold til sin agent i hvert fald siden februar 2017, hvor People havde kilder, der bekræftede det.

På det tidspunkt havde hun kort tid forinden afsluttet et fem år langt forhold til Taylor Kinney.

»Hun havde ikke forventet at finde kærligheden med Christian så hurtigt, men tingene blev bare meget hurtigt seriøse,« sagde en kilde dengang til People.

Lady Gaga og Christian Carino fotograferet før Super Bowl i 2017.
Lady Gaga og Christian Carino fotograferet før Super Bowl i 2017. Foto: Robert Deutsch
Vis mere

»Christian er en god, stabil kraft, og han forstår hendes karriere.«

Spekulationerne om knas i kærligheden mellem det celebre par begyndte, da Lady Gaga i begyndelsen af februar dukkede op til Grammy-uddelingen uden sin forlovelsesring.

Flere bemærkede også, at kæresten ikke var til stede til prisuddelingen. Og stjernen fandt det heller ikke nødvendigt at nævne ham i sin takketale, da sangen 'Shallow' fra filmen 'A Star is Born' fik en pris.

På valentinsdag var det heller ikke et billede af sin forlovede, men derimod af en ny tatovering, som stjernen valgte at poste på Instagram.