Kylie Minogue datede fra 1989 til 1991 forsangeren i rockbandet INXS, Michael Hutchence.

Og det gik ikke stille for sig, hvis man skal tro den 50-årige popstjerne.

»Sex, kærlighed, mad, stoffer, musik, rejser, bøger, og man kan blive ved, så ville han opleve det.«

Det fortæller stjernen, som ikke lægger skjul på, at det var en intens periode, de år hun dannede par med forsangeren, som senere begik selvmord.

Her ses Kylie Minogue ved Michael Hutchence begravelse. /POOL REUTERS
Her ses Kylie Minogue ved Michael Hutchence begravelse. /POOL REUTERS

Det er i filmen 'Mystify: Michael Hutchence', hvor Minogue løfter sløret for, hvordan deres forhold fungerede, skriver The Sun.

Kylie Minogue ser tilbage på forholdet med gode minder, og hun fortæller, at han var 'en dark, bad boy, og jeg var den rene, gode pige'.

Forholdet gjorde, at Minogue fik vækket sine sanser, siger hun.

Hun har selv delt billeder fra sin private samling, som er brugt i filmen. Her kan man blandt andet se popstjernen, hvor hun kun er iført et håndklæde.

Michael Hutchence og Helena Christensen ved festen efter the World Music prisoverrækkelsen i Monaco.
Michael Hutchence og Helena Christensen ved festen efter the World Music prisoverrækkelsen i Monaco. REUTERS

Selvom Michael Hutchence var kendt som en, der skejede ud, så fortæller Kylie Minogue, at hun altid følte sig tryg med ham. Lige fra første gang de mødte hinanden.

Hutchence med sin umættelige nysgerrighed var både på alle livets gode ting, men også nogle af de dårlige.

Michael Hutchense har også datet den danske topmodel Helena Christensen i 1992.

Hende kan man også opleve i filmen, der første gang blev vist på Tribeca Film Festival. Man kan læse mere om, hvad modellen fortalte, her.