Kylie Jenners udseende har ændret sig en hel del over de seneste år, og det har fået mange til at spekulere i - og endda drage konklusioner om, at hun har fået foretaget plastikoperationer i ansigtet.

Men nu åbner Kylie Jenner selv op og fortæller, hvad det egentlig er, hun har fået lavet.

Det gør hun i et interview til Paper Magazine.

»Folk tror, at jeg har lagt mig under kniven og har rekonstrueret mit ansigt totalt, men det er slet ikke sandt,« fortæller hun til Paper Magazine.

Hun fortæller, at det kunne hun aldrig finde på, fordi hun er skrækslagen over for den slags.

Ifølge hende er folk slet ikke klar over, hvad en god hår- og makeup-styling kan gøre af underværker. Og ej at forglemme - fillers.

For fillers vil hun gerne indrømme, hun har fået sprøjtet i sit ansigt.

Rygterne har nemlig svirret om, hvorvidt den 21-årige realitystjerne har fået opereret sin kæbe og sine kinder. Men det er altså bare fillers, fortæller hun.

I 2015 kunne man i et afsnit af 'Keeping up with the Kardashians' for første gang høre Kylie Jenner åbne op og fortælle, hvor usikker hun havde været over sine læber gennem hele sit liv og derfor havde fået fyldt filler i dem.

Dengang var hun 17 år. Og hendes læber blev det helt store samtaleemne verden over.

Især fordi der opstod et fænomen på de sociale medier, der blev kaldt 'Kylie Jenner Lip Challenge'.

Her filmede flere sig selv, mens de tog et shot-glas op til læberne og sugede til. Resulterende i store, midlertidigt svulmende læber.