Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Afføring på lagner, vilde beskyldninger om tæsk fra begge parter og en afskåret finger. Det vilde retssagsdrama mellem Johnny Depp og Amber Heard har det hele.

Mandag bød på endnu et overraskende element fra en tilhørende kvinde, der efterfølgende blev smidt ud, mens en psykiater var klar med flere diagnoser til Depp.

Det var lige, da retten skulle til at holde pause mandag formiddag, at det største drama skete, da en kvinde på tilhørerrækkerne rejste sig op og råbte:

»Johnny. Jeg elsker dig. Vores sjæle er forbundet,« hvorefter hun tog en baby op foran sig og råbte videre:

Johnny Depp og Kate Moss dengang de var kærester.
Johnny Depp og Kate Moss dengang de var kærester. Foto: 1331130Globe Photos/MediaPunch
Vis mere

»Denne baby er din,« skriver blandt andet Daily Mail, der følger sagen.

Hvorvidt hendes påstand er sand eller ej, melder historien intet om, men det var tilsyneladende for hård kost for retsbetjentene, der ellers den seneste tid har lagt øre til lidt at hvert i den spektakulære sag. I hvert fald blev damen – og babyen – lynhurtigt eskorteret ud af retssalen.

Men det var ikke det eneste interessante, der skete under mandagens retsmødet i sagen, der efterhånden har varet fem uger.

Det er Depp, der har sagsøgt sin ekskone for 100 millioner dollar for at ødelægge hans karriere ved at anklage og sagsøge ham for hustruvold. Depp mener omvendt, at Amber Heard misbrugte ham både psykisk og fysisk, da hun blandt andet truede med at begå selvmord, hvis ikke han blev i forholdet.

Amber Heard i retten.
Amber Heard i retten. Foto: Steve Helber
Vis mere

Tirsdag var psykiateren Dr. David R. Spiegel i vidneskranken som ekspertvidne indkaldt af Amber Heards forsvarshold, og han udtalte sig blandt andet om Depps store stofforbrug.

Desuden mener han, at  den kendte skuespiller, lider af flere personlighedsforstyrrelser, herunder at han var narcissist.

Ifølge Spiegel har Depp hele fem ud af ni narcissistiske træk –  herunder behovet for konstant beundren fra andre samt manglende empati, skriver NBCNews.

Også jalousi samt et skrøbeligt selvværd, der er to af de andre træk, mener Spiegel at kunne finde hos Depp.

Johnny Depp i retten mandag.
Johnny Depp i retten mandag. Foto: POOL
Vis mere

Spiegel påpegede desuden, at Depps adfærd også stemte overens med en, der yder partnervold, ligesom hans adfærd også stemmer overens med den, man ser hos folk, der er stofmisbrugere.

I retten kom det frem, at Depp både misbrugte alkohol, amfetamin, hash, kokain, LSD, Ecstasy, opium og andre – ofte flere på samme tid.

Ifølge Spiegel kan stofmisbruget ses på de langsommere og forsinkede reaktioner, som Depp har. Dette fremgår også af de beskrivelser, som tidligere behandlere har givet af Depp, og som Spiegel har haft mulighed for at læse.

Retssagen forventes at vare ugen ud, og sidste retsdag til fremførelse af argumentere i sagen er sat til fredag.

Johnny Depp har gang i en vild retssag mod sin ekskone.
Johnny Depp har gang i en vild retssag mod sin ekskone. Foto: POOL
Vis mere

Onsdag vil dog være en ganske særlig dag. Her vil den tidligere supermodel Kate Moss, der var kærester med Depp fra 1994 til 1997, ifølge New York Post nemlig indtage vidneskranken.

Den 48-årige supermodel er kommet i spil som vidne, efter Amber Heard nævnte hendes navn under retssagen, da hun sagde, at hun følte sig forbundet med Moss, da hun havde hørt, at Depp engang havde skubbet hende ned af nogle trapper.

Det er Johnny Depps advokater, der fik mulighed for at bruge Moss som vidne, efter Heard bragte hendes navn på banen, hvilke vakte stor jubel på Depps hold, der mener, at rygterne er usande.

Flere kilder har fortalt til New York Post, at der ikke er hold i rygterne, og at Moss bakker om Depp.

Andre læser også